Men lad os da se, om aktiv investering ikke alligevel har nogle fordele!?
Afgrænsning – hvad er aktiv investering
Det er nok en god ide at starte med at sige, hvad aktiv investering egentlig er. Eller i hvert fald, hvordan jeg forstår det.
Aktiv investering er det modsatte af passiv investering. Passiv investering, ifølge Sharpe, er at følge det globale indeks 1 til 1. Du kan eventuel læse mere her.
Aktiv investering er tilsvarende alt det andet.
At følge et dansk indeks er eksempelvis aktiv investering, fordi man aktivt plukker et indeks ud af det globale indeks. Det kalder man indeksplukning. Men aktiv investering er også, at plukke bestemte aktier, eksempelvis fordi man tror, at de har et større vækstpotentiale end markedet som sådan. Det kalder man aktieplukning.
Set fra et økonomisk standpunkt virker argumenterne til fordel for passiv investering overvældende. Men det økonomiske standpunkt er jo ikke det eneste.
Det moralske synspunkt
Finans.dk skriver allerede i 2016, at unge investorer går meget op i etisk investering. Mere end de ældre. Det gør jeg jo bl.a. lidt selv (læs mere).
Men hvad er mulighederne for en passiv investor? Streng taget er der ingen. At plukke et bestemt sæt af aktier, fordi de hører til moralsk gode selskaber er netop aktieplukning og dermed aktiv investering. Tilsvarende er investering i et bæredygtigt indeks (det jeg gør), indeksplukning og dermed også aktiv investering.
Men er det ikke alligevel et fornemt formål at investere bæredygtigt?
Problemet med bæredygtige indekser er, at man ikke selv er herre over hvilke aktier, der er i indekset.
Det indeks jeg investerer i, Dow Jones Sustanability Index, har eksempelvis Nestlé blandt de 3 største positioner. Det vil mange mene er helt forkert, fordi Nestlé netop har fået megen omtale for det modsatte. Problemet er, at selskaberne selv får lov til at deltage i selektionsprocessen. En del af processen er eksempelvis, at udfylde et spørgeskema, som virksomhederne selv får lov til at udfylde.
Så hvis man virkelig går op i det etiske, så skal man plukke nogle enkelte aktier og det bliver bestemt ikke large caps, for den mængde data kan man simpelthen ikke overskue.
Lad os bare for god ordens skyld nævne, at man herved også markant øger risikoen for økonomiske tab.
Det læringsmæssige synspunkt
Et andet positivt biprodukt af aktieplukning er, at man kommer i nærmere kontakt med virksomhederne. Man lærer at læse og forstå deres rapporter og deres forretningsmodel.
Først da jeg købte mine forbandede Adidas aktier, som nu heldigvis er solgt igen, gjorde jeg mig umage for at forstå, hvordan Adidas egentlig tjener penge, hvem deres CEO er, og hvordan sådan en årsrapport ser ud.
Så hvis man ser investering som en investering i ens uddannelse, så er aktiv investering heller ikke nødvendigvis en dum ide. Det kan da godt være, at man får noget ud af det, hvis man eksempelvis selv vil blive entreprenør.
Hertil vil jeg dog knytte to kommentarer.
For det første kræves det naturligvis ikke at være aktiv investor, at læse årsrapporter eller forstå forretningsmodellen. Det har alle adgang til. Men at være aktiv investor lægger selvfølgelig mere op til det. Som passiv investor læner man sig typisk bare tilbage ens lænestol eller gør noget helt tredje.
For det andet tænker jeg, at det er vigtigt at forstå forskellen mellem at kunne forstå en forretningsmodel og en årsrapport og at kunne udlede fremtiden af det. Først nævnte er svært, men muligt. Sidstnævnte er en umulighed. Det kan være, at vi har lært, hvad Adidas har tjent deres penge med, men ved vi også, om det samme koncept også virker om 5 år? Der skal jo bare komme en anden producent, der producerer pænere tøj til en lavere pris og så får Adidas allerede vanskeligheder.
Det kan være sjovt at være aktiv investor
Vi er alle sammen forskellige og derfor er det også forskellige aktiviteter, der gør os glad. Det er da bestemt ikke udelukket, at nogle synes det er sjovt at analysere aktier og aktieselskaber.
Her må man da blankt indrømme, at selve det at investere passivt er røvkedeligt. Det er jo nærmere inaktivitet end at det er aktivitet. Så hvis man får glade ud af at være aktiv investor, så skal man da have lov til det.
Selvfølgelig skal man ikke udelukkende følge sine drifter, men også bruge fornuften, men det er lige som med cola eller pizza. Det er ikke et glas cola, eller et stykke pizza, der er usund. Det er for meget af det, der er usund.
På samme måde skal man ikke bare gå i gang med at bruge aktier som lottokuponer og udsatte sig for al for store risici, bare fordi det er sjovt. Men hvis aktieplukning er en hobby, og man gør det med omtanke (læs: ikke alle æg i en kurv og hold omkostningerne nede), så skal man da have lov til det.
Eller ikke?
Er der flere fordele?
Nu har jeg nævnt 3 fordele, som jeg selv kunne komme i tanke om, men er der måske nogle jeg har overset? I så fald er du mere end velkommen til at supplere i kommentarfelten nedenunder.
Jeg glæder mig i hvert fald til at læse dine indspark.
Finansfilosoffen.dk
Spændende læsning. Vi har også kigget lidt på emnet da vi synes at mulighederne for index investering er for dårlig i Danmark. Vi har skrevet lidt om det her for lidt tid siden: http://talkaboutfinance.com/investments/single-stocks-or-index-funds/
Ud over de punkter du nævner, har man med aktiv investering mulighed for at optimere skatter ved at sælge “tabere” før “vindere” så du udskuder skatteregningen længst muligt. I hvert fald hvis du vel og mærket ikke skal sælge alle dine investeringer på samme tid hvilket de fleste med FIRE interesse jo ikke skal.
Derudover er vi enig i pointen om omkostningerne som Mikael skriver. Enkeltaktier kan være pænt billigere end index investering – specielt her i DK. Dit svar til Mikael med en ÅOP på 0,25% er ikke rigtig fair at bruge i DK da de fleste bruger indexfonde a la Sparinvest med ÅOP på omkring eller over de 0,60%. Og de 0,60% som Sparinvest opgiver er vel og mærket udregnet på en holdingperiod på intet mindre end 7 år. Hvis du af en eller anden grund skulle sælge investeringen efter kun et enkelt år har din ÅOP været pænt over de 1,00%. Det har vi egentlig også skrevet et blogpost om, men det er jo ikke fokus her 🙂
Ellers fine pointer. Kan godt lide den moralske faktor da man med index ofte ender med en masse olieknald osv. Og specielt også den pointe med at det skal være sjovt og interessant. Man skal jo holde motivationen i mange år og hvis man synes at det er sjovt kan ens savingsrate måske også holdes højere end hvis det er kedeligt. Det hele kræver dog bare at man ikke ligger og handler frem og tilbage. Ellers kvæler man jo sine afkast i omkostninger – hvilket passiv investering ikke gør.
Ps. fedt at se en filosof i finansverdenen – keep it up.
Hej
Jeg er da glad for, at du synes det er spændende læsning, og at du kan lide at se en filosof i finansverdenen. Er stadig i opvarmningsfasen, men det går nok. Har også lige læst din artikel, som jo mindst er lige så spændende.
Du har naturligvis ret i, at man kan udskyde skat ved at sælge taberne før vinderne, men det er jo egentlig ikke hensigten at sælge tabere. De skal jo gerne komme op på hesten igen, eller ser jeg det forkert? Jeg vil da hellere sælge med en kursgevinst og betale skat, end at jeg sælger med et kurstab for at spare på skattefronten. Naturligvis kan man aldrig vide, om ens tabere nogensinde kommer sig.
Nu siger du, at jeg har været unfair overfor Mikael, men nu har du vidst også været unfair overfor mig. At sige, at 0,6% er højere end 0,25%, hvilket ganske vidst er korrekt, er jo ikke det samme som at sige, at 0,6% ikke alligevel er et bedre bud end enkelaktier. 🙂 Selv hvis enkelaktier omkostningsmæssigt allerede kan betale sig ved en investering på 4-5 millioner kr. frem for 15-20 millioner, er det jo ikke sikker, at alle nogensinde kommer til at investere så mange penge. Det kræver vidst en nøje beregning af 1) hvonår enkelaktier betaler sig omkostningsmæssigt og 2) om det giver mening ift. den givne investors investeringspotentiale.
Til gengæld er vi i hvert fald enig om, at “aktiv investering” har fordelen, at man kan undgå nogle af de (klasser af) aktier, som man af en eller anden grund ikke vil have i porteføljen. Det er svært, når man investerer i indekser.
Ha’ en rigtig god weekend.
Jan
Ang udskyde skat: Argumentet for at investere i index er jo at ingen ved om aktie A eller aktie B stiger mest i morgen. Hvis du hellere vil sælge aktier som er steget end aktier som er faldet fordi du mener at de skal “op på hesten igen” må det jo betyde at du mener at de aktier har større potentiale end de andre. Det taler jo imod index da den holdning, hvis den passer, kan bruges som en investeringsstrategi som så ville slå markedet.
Ang costs: Du har fuldstændig ret i at jeg også var unfair 🙂 Man skal bruge en del penge for at få nok spredning med enkeltaktier, men jeg synes nu 4-5mio kr lyder meget højt ift at diversifikationen er stærkt aftagende allerede efter 20-30 forskellige aktier.
Men generelt er jeg også af den tanke at index er den bedste løsning for langt de fleste investorer så vi er enige. Jeg provokere bare nogle tanker frem om enkeltaktier (ligesom du også gør i blogindlægget) da enkeltaktier jo efterhånden næsten er blevet et fyord i nogle kredse
Også god weekend til dig.
Godt, at vi er enige i langt det meste. Men jeg synes nu, at du er lidt unfair igen. :p At sælge vindere frem for tabere, er ikke ensbetydende med, at jeg har nogen som helst antagelser om hvordan en enkel aktie kommer til at præstere. Faktisk tværtimod.
Ved at sælge en vinder, realiserer jeg jo en gevinst netop fordi jeg aldrig kan vide, om den aktie bliver ved med at være en vinder i fremtiden. Den kan både blive en endnu større vinder (i så fald var det uheldigt at sælge den), men den kan også blive til en taber (i så fald var det godt at sælge den). Uanset hvad, har jeg dog realiseret en gevinst.
Ved at sælge taberne først risikerer jeg, at jeg gang på gang realiserer et tab, samtidig med, at jeg ikke ved, om nuværende vindere stadig er vindere om 20 år.
På samme måde som du “anklager” mig, kunne jeg altså “anklage” dig for, at når du starter med at sælge dine tabere, så forudsætter du samtidig, at dine tabere vil blive ved med at være tabere og at dine vindere bliver ved med at være vindere. Ellers ville det jo ikke give mening at realisere kurstab (medmindre man investerer for at tabe penge).
Ser jeg det forkert? Uanset hvad synes jeg, at det viser, hvor meget spekulation der er involveret.
God søndag 😉
Jeg tror at du ser det forkert, for der er ikke det mindste spekulation i det. Aktierne ved ikke om de er vindere eller tabere i en portefølje. Kun skat er interesseret i det. Aktie A, B eller C har samme chance for at stige eller falde næste dag.
Hvis du investerer en 50.000 som bliver til 100.000 og du derefter skal bruge 10.000 har du uanset hvad 90.000 tilbage i porteføljen. Uanset om du sælger en vinder eller en taber har du stadig en portefølje af aktier med 90.000 i værdi. Og givet troen på effektive markeder har de 90.000 lige stor chance for at stige næste dag uanset hvilken aktie du sælger. Aktiernes historiske performance i din portefølje har intet med deres fremtid at gøre, så givet at man ikke tror at man kan spotte aktier som er bedre end andre, må man således være ligeglad hvilket sammensætning af aktier ens portefølje har bagefter – så længe dens værdi stadig er 90.000. Det eneste som taler i mod dette argument er skat, som netop holder regnskab med hvilke som er vindere og tabere, og deres regler taler derfor for at realisere tab hvis du skal bruge penge.
Så jeg siger ikke at jeg tror taberene bliver ved med at være tabere og vindere vindere – eller omvendt. Jeg siger blot at de har lige stor chance for at blive en vinder eller taber i morgen så jeg kan lige så godt optimere skat.
Det giver god mening, det du skriver. Du har overbevist mig, tak 🙂
En anden fordel er reduktion af omkostninger. En ÅOP på 0.6% bliver nemt til en reduktion i ens afkast på 7-8% over 10 år. Og man behøver jo ikke være mere aktiv, end at man tager beholdningslisten for et eksisterende indeks, og bruger den som shoppingliste, når man køber aktier.
Det har du ret i. Men det bliver hurtigt en lang list, medmindre at man kun kopierer et lille indeks.
En økonom havde engang undersøgt for hvor mange penge man skulle købe enkelaktier før at besparelsen af ÅOP sammenlignet en ETF giver mening.
Mener resultatet var et tal mellem 2 og 3 mio. €. ETFens ÅOP lå omkring 0,25%, mener jeg.