Hver måned redegør jeg kort for min private økonomi samt mine investeringer. Sidste gang lovede jeg at uddybe mit regnskab, da det nok er her, hvor de fleste af os har nemmest ved at optimere økonomien. Om aktiemarkedet nemlig stiger eller falder har hverken du eller jeg stor indflydelse på. Men til gengæld bestemmer vi frit, hvor ofte vi fx brænder penge af i byen. So, let’s go.

Regnskabet for september

Husleje

Som hver måned, har jeg betalt 2.400 kr. for husleje, licens, vand, varme, el, b-ordning og internet. Min kæreste og jeg indbetaler begge 2.400 kr. på en fælles konto, hvorfra vi løbende betaler ovenstående poster. Sandsynligvis ville vi også kunne nøjes med 2.300 kr. per person, men for sikkehedens skyld har vi planlagt med et lille buffer-beløb. Man ved jo aldrig helt præcist, hvor meget man i sidste ende skal betale for vand, varme og el.

Dagligvarer, restaurantbesøg og byture

I september har vi i alt brugt 3.900 kr. på dagligvarer, restaurantbesøg og byture. Vi deler beløbet altid 50/50, hvilket altså gør at jeg kom af med 1.950 kr. Det er lidt mere end de 3.500 kr. som vi går efter, men til gengæld er vores “lager” nu også propfyldt. Set fra det perspektiv er det altså ganske okay. Alligevel synes vi begge to, at vi har handlet lidt for ofte. Selvom vi ikke er pedantiske omkring indkøbet, prøver vi at klare os med få, planlagte indkøb for at undgå impulsindkøb. Det gik ikke altid godt denne gang.

Refurbed 970x250

Diverse

Mobilregningen i denne måned var en del højere end den plejer fordi jeg havde en del opkald til mine syge bedsteforældre i Tyskland. Og de har ingen internetforbindelse. I konkrete tal betyder det 234 kr. i stedet for 79 kr., som mit abonnement egentlig koster.

Derudover har jeg betalt 395 kr. for et filosofimagasin og 1.100 kr. for en regnjakke. Jeg har vel og mærke ikke haft en regnjakke i to år – nu har jeg en som forhåbentlig holder resten af mit liv.

Til sidst har vi tilsammen brugt 700 kr. på benzin, altså 350 kr. på min regning.

Alt i alt har jeg altså haft udgifter for omkring 6.450 kr.

Mine investeringer i september

Skønt nok har jeg dog ikke kun “smidt penge ud af vinduet”. Jeg formåede også at investere/spare op.

I september har jeg igen, igen investeret 2.000 kr. i DJSI via Nordnets månedsopsparing. Nogle synes måske at dette bare er et lille beløb, men set i lyset af at jeg er studerende, er jeg egentlig godt tilfreds. Og forhåbentlig ses det som inspiration af andre studerende. Man behøver jo ikke at investere 2.000 kr. ad gangen – hhv. 100 kr. (JUNE) eller 500 kr. (Nordnets månedsopsparing) duer også.

Min samlede portefølje ser nu således ud:

Portefølje september 2018

Afkastet for september: Mintos (*reklamelink) 0,96%, ETFs 0,36% og indeksfondende 0,55%. Det giver et samlet afkast på 0,48%. Lad dig dog aldrig snyde af at det kun drejer sig om kortvarige kursgevinster. Også Mintos‘* udbetalinger er geninvesteret og kan dermed blive tabt igen. Det er prisen for at få højere renter end hos banken.

Afkast (%) september 2018

Mintos

For nu fortsætter Mintos* sit mere eller mindre stabile afkastniveau på omkring 1%. En glædelig nyhed er, at der igen findes nye højforrentede lån (10%+) på markedspladsen.

Mintos cash flow (geninvesteret)

Som noget nyt har Mintos* nu indført et eget loan originator-ratingsystem, som jeg dog ikke forholder mig til. For mig er diversifikation altafgørende, og jeg vil hellere være diversificeret henover 30 loan originators med blandede risikoklasser end 10 formodentlig sikre. For hvad er nogensinde sikker i en krise?

Når du vil starte dit eget p2p-eventyr hos Mintos, er du velkommen til at bruge min reklamelink. Så får vi nemlig begge to en lille bonus på 1% af det beløb som du investerer indenfor de første 90 dage.

Til sidste vil jeg gerne minde dig om at like min facebookside. På den måde går du ikke længere glip af nye indlæg.

Finansfilosoffen.dk