Kan du snyde dig selv til at spare penge? Ja, du kan! Og jeg fortæller dig hvordan.

Økonomer har i lang tid antaget, at vi mennesker er fornuftige, og at vi handler med udgangspunkt i, hvad der har den største nytte for os. Men sådan er det naturligvis langt fra altid. Temmelig ofte handler vi på baggrund af følelser eller vaner, mens vi kun sjældent handler 100% fornuftigt. Det er som sådan ikke skidt, men gemmer alligevel nogle faldgruber til os.

Heldigvis kan vi bruge denne viden til at designe vores adfærd! Derfor vil jeg i dag anbefale dig bogen Adfærdsdesign (reklamelink).

Adfærdsdesign handler om at designe sine omgivelser sådan, at de guider en til at handle mere hensigtsmæssigt. Det lyder altså sværere end det egentlig er. Bare rolig, lad mig give dig et hverdagseksempel for adfærdsdesign. Lad os tage et vækkeur. Vi styrer jo ikke med fornuften, hvornår vi vågner, altså designer vi vores omgivelse (vækkeur giver høj lyd), sådan at den guider os til hensigtsmæssig handling (vi vågner).

Som du forhåbentlig kan se, er adfærdsdesign ret simpel og samtidig utrolig effektiv. Men hvordan kan det hjælpe os med at spare penge?

Snyd dig selv til at spare penge!

Du kan grundlæggende bruge to metoder til at “snyde” dig selv. (1) Du kan udnytte, at din hjerne er et vanedyr eller (2) kompensere for det, ved at tvinge din fornuft til at tage over. Udgangspunktet er altid, at du kender dine dårlige vaner. Ellers kan du jo ikke ændre dem.

Et kendt eksempel for adfærdsdesign blandt privatinvestorer er pay yourself first-konceptet. Din ønskede adfærd er at spare flere penge. Altså designer du dine omgivelser sådan, at du simpelthen har færre penge til rådighed. Når du overfører dine penge til dit depot, så snart du får løn, udnytter du, at du vanligvis ikke bruger flere penge, end du har på kontoen.

Eller lad os sige, at du ved, at du altid køber for meget i supermarkeder, fordi du er impulskøber. Jamen så kan du også designe dine omgivelser. Skriv en indkøbsliste og følg den slavisk, når du køber ind. Eller i stedet for at tage fat i Nutella, kan du minde dig om, at du aktivt vil lede efter et billigere (eller sundere) alternativ. Hvis du ikke husker det selv, så skriv det med på indkøbslisten. Ved at skrive en indkøbsliste omdanner du impulshandlinger (en vane), til bevidste og fornuftstyrede handlinger. Du kompenserer altså for at være et vanedyr.

Har du tendens til at blive nervøs over dårlige nyheder om aktiemarkedet? Så meld dig ud af diverse facebookgrupper, fora, lad være med at kigge i dit depot dagligt osv. På den måde undgår du, at dine handlinger styres af dine følelser. Du kan måske ikke styre dine følelser, men du kan forhindre, at de overhovedet dukker op.

Er du tilbøjelig til at prøve at time dine investeringer eller plukke aktier? Så brug månedsopsparingen i stedet for og invester i globale indeksfonds frem for enkel aktier. Jo mere du automatiserer processerne, jo mindre opmærksomhed kræver de af dig, og jo mere sandsynligt undgår du faldgruberne.

Jeg tror du fanger pointen. Adfærdsdesign er ikke magi, det er simpelt og effektivt life hacking.

Design dine omgivelser!

Der er flere gode fifs at hente i bogen, og jeg er ikke en gang selv færdig med at læse den. Men pointen er klar. Prøv at blive opmærksom på dine dårlige vaner, og design dine omgivelser til at hjælpe dig med at handle mere hensigtsmæssigt. Enten ved at udnytte, at du er et vanedyr, eller ved at kompensere for det.

Det handler både om at være kreativ og om at kopiere de gode life hacks, som på forhånd findes.

Hvis du har mod på at lære mere om adfærdsdesign, kan du købe bogen her (reklamelink).

Finansfilosoffen.dk