Økonomisk frihed kan betyde vidt forskellige ting for dig og mig. Så lad os først og fremmest prøve at få nogle af de grundlæggende træk ved økonomisk frihed blotlagt. Økonomisk frihed betyder på en eller anden måde at man ikke er afhængig af at tjene penge længere. Det kan jeg umiddelbart se tre grunde for:

  • Man har en kæmpestor opsparing
  • Man får en passiv indkomst, der kan dække ens omkostninger
  • Man har ingen omkostninger

I vores samfund er det godt nok meget sjældent at man ingen omkostninger har. Så for de fleste handler det om at have en kæmpestor opsparing eller at få en passiv indkomst af en eller anden slags.

Nu er det sjældent, at folk med en kæmpestor opsparing bare har pengene liggende under puden eller på en bankkonto, hvor pengene lige så stille taber købekraft. Folk med mange penge har deres penge typisk investeret – f.eks. i aktier, obligationer, ejendomme, crowdlending eller virksomheder. Er man altså økonomisk fri når man har mange penge investeret? Det komme an på andre parametre også. For konceptet økonomisk frihed betyder også, at man ikke behøves at arbejde for sine penge længere.

Hvis jeg altså kan leve af mine aktieudbytter eller huslejer, så er jeg økonomisk fri. Men hvis jeg selv er nødt til at arbejde i min egen virksomhed eller hele tiden skal fikse mine ejendomme, er jeg så økonomisk fri? Vel ikke rigtig da man stadig arbejder for sine penge. Det ville være noget andet hvis man havde indsat en direktør i virksomheden eller hyret en til at pleje ejendommene.

Hvornår er økonomisk frihed opnået?

Vi er nu enig om at økonomisk frihed betyder, at man ikke længere behøves at arbejde for at dække sine omkostninger. De er nemlig dækket af en eller anden passiv indkomst. Men hvornår er økonomisk frihed nu opnået? Svaret er selvfølgelig ikke entydig.

Nogle vil mene, at de er økonomisk frie, så snart deres passiv indkomst er nok til at have et tag over deres hoved og mad på spisebordet. Det er nok det laveste stadie af økonomisk frihed men danner ikke desto mindre et godt grundlag. For når det er opnået kan du jo i princippet allerede gå ned fra et fuldtidsarbejde til et deltidsarbejde. Jeg vil alligevel hellere kalde dette stadie for økonomisk sikring. For hvis man mister sit arbejde, så er man muligvis nødt til at flytte i en mindre lejlighed og sælge sin bil, men ens overlevelse er sikret.

Det næste stadie af økonomisk frihed er, for mig at se, når ens passiv indkomst ikke blot sikrer overlevelsen, men også den nuværende levestandard. Hvis jeg selv uden job kan blive ved med at bo i den samme lejlighed, køre bil og spise på restauranter er jeg efter min mening for alvor økonomisk fri.

Til sidst kan man måske argumentere for, at nogle ikke blot er økonomisk fri men at de lever i økonomisk overflod. Deres passiv indkomst er muligvis så stor, at de ikke kan kaste penge hurtigere ud af vinduet end de kommer ind ad døren igen. Det er dog kun ganske få mennesker, der opnår dette stadie.

William Bengens 4%-regel

Finansrådgiveren William Bengen har I 1994 offentliggjort en artikel med følgende konklusion:

“Assuming a minimum requirement of 30 years of portfolio longevity, a first-year withdrawal of 4 percent, followed by inflation-adjusted withdrawals in subsequent years, should be safe.” – William Bengen

Hvis du som minimum vil leve af din investering i 30 år, er 4% en sikker første hævningsrate. De efterfølgende år skal du så, ifølge ham, tilpasse din hævningsrate til inflations- eller deflationsraten. Dvs. du tilpasse den til inflationsraten, men du skal tilpasse den til deflationsraten.

For eksempel: Du går på pension i starten af 2018 og hæver derfor for første gang i slutningen af 2017. Din første hævningsrate er 4% (jf. Bengen). I 2018 har vi antagelsesvis haft en inflationsrate på 1%. Altså må du i slutningen af 2018 hæve 4%*1,01 (= 4,04%) af din investering for at bevare købekraften. Det samme gør du året efter. Antag vi har haft den samme inflationsrate i 2019, så må du i slutningen af 2019 hæve 4,04%*1,01 (= 4,08%).

4% regel

Historisk set har ingen, der har brugt 4%-reglen og som er gået på pension mellem 1926 og 1976, kunnet leve mindre end 30 år af sin opsparing. Dog skal man passe på med at bruge historiske data til at lave udsagn om fremtiden. De facto ved vi ikke om fremtiden kommer til at ligne fortiden.

Bengen har i sin undersøgelse taget udgangspunkt i en tilfældig portefølje, der var sammensat af 50% aktier (bredt diversificeret) og 50% mellemlange statsobligationer. Bengen mener dog, at en højere andel af aktier (op til 75%) ikke nødvendigvis har en negativ effekt. Det har en højere andel af obligationer derimod.

Hvis du har lyst, kan du selv læse artiklen. Den er meget interessant og hverken for lang eller svær. Den er dog skrevet på engelsk.

Anvendelse af 4%-reglen

Nok af teorien. Hvordan kan vi bruge 4%-reglen ift. økonomisk frihed? Det er nemt. Du skal bare fastlægge det årlige beløb (før skat), som du mener gør dig økonomisk fri.

Lad os sige 500.000 kr./år før skat gør dig økonomisk fri. Dette beløb svarer altså til de 4% du ønsker at hæve hvert år. Da 4% er en 25del af 100%, og fordi du nu ved at 500.000 kr. er 4%, skal du bare gange beløbet med 25. Resultatet er det beløb du skal have investeret i aktier og obligationer ligeledes for at opnå økonomisk frihed. I dit tilfælde er det 500.000 kr.*25 (=12.500.000 kr.). Nu du har investeret 12.500.000 kr. i aktier og obligationer er du altså økonomisk fri.

Hvordan opnår man økonomisk frihed

Nu ved du hvordan du beregner hvor meget du skal investere før du er økonomisk fri, men du mangler selvfølgelig stadigvæk at vide, hvordan du bliver det.

Ingen tryllekunst her, bare hårdt arbejde. Men ligningen er utrolig simpel. Jo mere penge du har til overs hver måned jo hurtigere bliver du økonomisk fri. I den sammenhæng er det afgørende, at husholde med pengene. For selv en, der tjenere en million om måneden, bliver ikke økonomisk fri, hvis han ligeledes bruger en million om måneden. Eller endnu værre, hvis han bruger mere end det. Det er derfor at folk som 50Cent er flade.

Altså igen, det afgørende er hvor meget du har til overs hver måned. Jo mere du tjener og jo mindre du bruger jo mere kan du investere og jo hurtigere bliver du økonomisk fri.

Tilbage til ovenstående eksempel: Dit mål er 12.500.000 kr. på kontoen. Hvis du investerer 10.000 kr. per måned (120.000 kr./år), tager det 37 år, givet at den gennemsnitlige rente er 5%. Ved en indbetaling på 20.000 kr./måned, tager det stadigvæk 26 år. At opnå målet indenfor 10 år kræver en opsparingsrate på knap 80.600 kr./måned.

Du kan forhåbentlig selv se at man ikke bliver økonomisk fri af at tage i byen hver anden weekend. I den forlængelse kan du også læse mit indlæg om hvordan man i hvert fald ikke bliver rig. Se her.

Men når det er sagt, så er økonomisk frihed selvfølgelig heller ikke noget, der er ønskværdig for alle. Man bliver jo ikke et bedre menneske af det.

Jeg forventer faktisk selv ikke nødvendigvis at jeg holder op med at arbejde, så snart jeg bliver økonomisk fri. Men måske kommer jeg til at vælge et andet job eller at gå ned på deltid. Eller jeg bliver selvstændig, hvis jeg endnu ikke er det på det tidspunkt.

Opsamling

Betydningen af økonomisk frihed er at være fri for at arbejde for sine penge. Hvornår dette er opnået skal en hver selv finde ud af. Nogle nøjes med mere, andre med mindre. For de fleste af os kræver det hårdt arbejde og sparsommelighed. Kun nogle få er så privilegeret, at de arver både pengene og evnen til at husholde med dem. Med 4%-reglen kan man finde ud af, hvor mange penge man konkret skal investere for at være økonomisk fri. Men pas på, den baserer på historiske data og der er ingen garanti for, at fortiden gentager sig.

Hvis du kunne lide indlægget ville jeg glæde mig over et like på min facebookside. På den måde får jeg en større rækkevidde og du kommer ikke til at gå glip af nye indlæg.

Finansfilosoffen.dk