Glædelig 1. advent!

Vi har taget hul på årets sidste måned, og derfor runder jeg den næstsidste af. Novembermåneden har været en dejlig måned, ikke mindst med henblik på regnskabet, så lad os se nærmere på det.

  • Husleje (all inclusive): 2.400 kr.
  • Dagligvarer/restaurant/byture: 1.600 kr.
  • Transport: 130 kr.
  • Mobil: 104 kr.
  • Bog: 315 kr.
  • iPhone oplader 150 kr.
  • Snørebånd: 40 kr.
  • iPhone panserglas 40 kr.
  • I alt: cirka 4.780 kr.

Refurbed

Min kæreste og jeg var denne gang god til at handle dagligvarer, hvilket gjorde, at vi kun brugte omkring 3.200 kr. på den post. Derudover har vi brugt GoMore, hvorfor vores benzinregning er dejlig lav, og til sidst har jeg endelig formået at sænke min mobilregning til acceptable 104 kr. Husk alligevel, at ovenstående regnskab blot dækker mine omkostninger. Hvad angår husleje, dagligvarer og benzin betaler min kæreste det samme beløb en gang til.

Nu går vi dog så småt i gang med at shoppe julegaver, hvilket uvægerlig kommer til at koste lidt. Derudover skal jeg sætte nogle penge af til en vens bryllup. Jeg glæder mig ikke til at se næste måneds afregning…men jeg glæder mig til julen og brylluppet.

Investeringer

På investeringsfronten er der ikke sket så meget. Som du kan se nedenunder var alle afkast lettere positive i november.

Afkast (%) november 2018

Det betyder en samlet portefølje (pr. 30/11/2018), der ser således ud:

Portefølje november 2018

Mintos (reklame), min trofaste tjener, bliver også ved med at levere varen.

Mintos cash flow (geninvesteret)

Glædelig jul og godt nytår.

Jeg ved ikke, om jeg kommer til at skrive flere indlæg i 2018. Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden og ønske dig en glædelig jul og et godt nytår.

Finansfilosoffen.dk

PS Har du læst mit indlæg om adfærdsdesign?