Det ændrer sig nu, hvor projektet er så godt som overstået, og sommerferien er lige om hjørnet. Ej, hvor jeg glæder mig. Jeg har i dag købt fire bøger – en af mine ”svagheder” – så jeg ikke kommer til at kede mig det næste stykke tid. Vejret er jo bare så fremragende, at det næsten er synd at sidde foran computeren for at skrive et blogindlæg. Men nu er det alligevel ved at blive mørkt. Det går altså nok.
Lad os, til at starte med, se på budgettet.
Budgettet i maj blev overholdt!
Den gode nyhed først. Min kæreste og jeg har i maj måned brugt 3.403,66 kr. på dagligvarer, og har derfor ikke overskredet budgettet på 3.500 kr.
Den mindre gode nyhed er, at vi nemt kunne have sparet flere penge. Men vi var simpelthen (igen) for dårlig til at købe ordentlig ind. Det blev tit nogle impulsindkøb på vej til eller fra uni.
Og da nogle af mine arbejdsdage varede 12 timer og mere, følte jeg ofte, at jeg havde fortjent en belønning. En pizza, en kold øl eller lignende. Om det nu var fortjent eller ej; det koster i hvert fald lidt ekstra. (Men det føles selvfølgelig også godt, og det skal man jo heller ikke undervurdere.)
Mad | Transport | |
I alt | kr 3.403,66 | kr 452,62 |
Vores transportomkostninger var til gengæld okay. Vi brugte 452,62 kr. på benzin, men fik over halvdelen tilbage ved at bruge GoMore. Ellers er jeg gået rigtig meget til fods og cyklede lidt.
Faktisk har vi primært brugt benzin på at komme til Sønderjylland for at besøge min kærestes forældre. Bilen har derudover stået rigtig meget stille. Det er naturligvis godt for miljøet, men gør det også lidt meningsløst at have en bil i første omgang.
Jeg har ad flere omgange overvejet, at sælge bilen, men er simpelthen for glad for den om vinteren. Findes der gode alternativer udover cykel og gåben? Det tager desværre forholdsvis lang tid at komme til træning med bussen.
Jeg har undersøgt mulighederne for delebiler, men problemet er, at man betaler per time og ikke per kilometer. Når jeg kører til træning og tilbage, betaler jeg for tre timer, men bruger reel set kun bilen i 30 minutter. Og så bliver det hurtigt dyrere end at have sin egen bil.
Måske er jeg bare nødt til at indse, at jeg er for bekvemt til at slippe bilen løs…?
12.000 kr. i DJSI
Jeg ved udmærket godt, at du er kommet for at læse om mine investeringer. Så det skal du da ikke gå glip af.
I maj havde jeg lidt flere penge at lege med, og det skyldes to ting. For det første solgte jeg i april mine Adidas aktier, og for det andet fik jeg udbetalt noget af min trænerløn. Derfor havde jeg råd til at forhøje min investeringsrate fra 3.500 kr. til lidt under 12.000 kr. Det svarer til en tredobling af den almindelige rate, og jeg behøves vel ikke nævne, at jeg er glad for det!? For mig som studerende er det rigtig mange penge at investere i en måned. I alt blev det til 85 investeringsbeviser af Sparinvests DJSI (Dow Jones Sustainability Index).
Hvad jeg faktisk ikke var helt klar over – eller måske har jeg også bare glemt det igen – var, at indekset ikke kun investerer i udviklede lande, men også uudviklede. Vidste du det? Det giver lidt ekstra risikospredning.
Som jeg kunne forstå vil Sparinvest nu åbne en ny bæredygtig fond, hvis indeks afspejler MSCI ACWI (All Country World Index). Det fede ved denne er, at den åbenbart både skal investere i large og small caps. På den måde kan man få lidt eksponering mod small cap faktoren, som jeg lige nu ikke har. Når den kommer ud, skal jeg da lige beskæftige mig nærmere med denne.
Performance
For april måneden beregnede jeg min performance kun med udgangspunkt i mine ETFer og indeksfonde. Denne gang valgte jeg at beregne en samlet performance inklusiv ETFer, indeksfonde, Mintos og depotet hos Nordnet.
Depotet giver ganske vist en lille rente, men den er så lille, at jeg har valgt at sætte denne lige 0. For Mintos har jeg bare taget udgangspunkt i det beløb jeg havde den 1. maj og det beløb, jeg havde den 31. Og for ETFerne og indeksfondene har jeg taget udgangspunkt i Nordnets egne tal. Derefter har jeg beregnet et vægtet gennemsnitsafkast.
Investering | Afkast | Vægt |
Depot | 0,00% | 6,34% |
Mintos | 1,02% | 8,34% |
ETFer | 2,79% | 39,09% |
Indeksfonde | 2,20% | 46,23% |
Samlet | 2,19% | 100,00% |
Som du kan se giver min portefølje en samlede performance på 2,19% i maj 2018. Det lyder måske som et lille tal, men du skal tænke på, at hvis det havde været sådan hver måned, så havde min portefølje allerede have været med over 10% i plus i år. Det er jeg altså godt tilfreds med. Husk dog altid, at det kun er et meget lille udsnit, og at man aldrig kan vide, hvad der sker fremadrettet.
Det samlede billede af min portefølje ser sådan ud:
Sparindex DJSI har byttet pladsen med iShares Core MSCI World og fylder nu mest i min portefølje. Resten er uforandret.
Mintos
Til sidst vil jeg give et kort update på Mintos. Jeg har tidligere klaget over, at Auto Invest ikke rigtig duede. Nu har fundet ”fejlen”.
Grunden til, at Mintos nogle gange ikke investerede de penge, der lå på depotet var, at jeg brugte diversifikationsindstillingen. Det vil sige, at Mintos prøvede at investere lige mange penge i alle de forskellige långivere. Imidlertid havde nogle af de mindste långivere ikke flere lån at investere i.
Nu har jeg altså slået denne funktion fra, hvilket selvfølgelig øger risikoen, da diversifikationen bliver lidt mindre god, men til gengæld er alle mine penge i arbejde nu.
Mintos buldrer ellers bare derudaf. Som du kan se i tabellen ovenpå, gav det et afkast på lidt over 1% i maj. Det er næsten absurd hvor hurtigt penge bliver til flere penge på denne platform. Og forskellen mellem Mintos og en aktieportefølje er, at Mintos næsten ikke har nogle udsving. Der kommer bare konstant penge ind på kontoen.
Jeg kan altså rimelig godt forstå, at folk med støre beløb i p2p-platformer har det sjovt. På den anden side er jeg dog stadig overbevist om, at denne investeringsform bærer større risici end aktiemarkedet. Derfor vil jeg lige nu heller ikke investere flere penge i Mintos eller andre p2p-platformer.
Hvis du vil begynde at investere i Mintos, kan du bruge min reklamelink, så får vi begge to en lille bonus, som man ellers ikke får.
Afslutning
For at remse det hele kort op: budgettet blev overholdt, der blev investeret 12.000 kr. i DJSI og nu ved jeg endelig, hvorfor Mintos’ Auto Invest havde problemer i starten.
Hvis du kunne lide indlægget vil du gøre mig en tjeneste ved at like min facebookside. På den måde får jeg en større rækkevidde og du får besked når jeg har et nyt indlæg klar til dig.
Finansfilosoffen.dk
Jeg forholder mig ikke til value/growth, da DI ikke har indexfonde, der decideret er målrettet det ene eller det andet. Ej heller size, men gætter på at smallcap er omkring 5-10% – jeg har overvejet at supplere lidt op med SparIndex smallcap fonde for USA og Europa, men indtil videre er det blevet ved tanken.
Regioner er ca 42% USA, 42% Europa, 10% EM og resten Japan/Oceanien. Sektorer er primært ca. 17% hver til teknologi/finans/sundhed.
Jeg synes, at det kompenserer lidt for skævhederne i et rent globalt index, men i praksis kan resultatet selvfølgelig falde ud til begge sider.
Spændende. Min ETF portefølje har en højere andel EM og sandsynligvis også en højere andel small caps end din portefølje. Til gengæld har USA også et overvægt. Jeg vil påstå, at min ETF portefølje sandsynligvis kommer tættere på det almindelige globale indeks.
Min SI DJSI derimod har faktisk et overvægt af europæiske aktier (38% Europa vs 36% USA), men ingen small caps.
Det vil være spændende at sammenligne din portefølje og mine to i det lange løb. På den korte bane kan alt ske.
To måneder er jo ingen tid, men jeg er spændt på at se om ETF’erne vedbliver at outperforme indeksfondene. Og endnu mere spændt på at se, om mine Danske Invest Index fonde vedbliver at outperforme dine ETF’ere 🙂
Hehe. Hvilket afkast gav dine indeksfonde? Og hvad er det for nogle indeksfonde? 🙂
Jeg er mest spændt på, hvordan min sustainability fond på sigt performer sammenlignet med ACWI.
Afkastet i april var på 4.29% og i maj på 3.09%. ÅTD er på 4.66%.
Jeg kører med et mix af alle deres indexfonde efter en fast fordelingsnøgle. Ikke for at indexpicke, men jeg har taget udgangspunkt i den globale fond, og så valgt de andre til, så regioner og sektorer balancerer bedre. Tanken er, at det burde være mere “robust”, men lad os nu se, om det holder stik 🙂
Hmm, så er du da i hvert fald foran mig i år… grrrr. 😉
Vil det sige, du prøver at vægte alle regioner og brancher lige meget? Hvad med factors (value, size, etc. – dem har jeg jo desværre næsten ikke)?