Forestil dig, at du har en stor opsparing på 300.000 kr. liggende på en bankkonto. Da bankkontoen (næsten) ikke betaler renter, overvejer du selvfølgelig at investere en hel del af pengene. Du beslutter at investere 250.000 ud af de 300.000 kr. i ETFs eller almindelige indeksfonde, resten tjener som sikkerhedsopsparing og bliver på bankkontoen.

Spørgsmålet er nu om du skal investere hele beløbet på en gang (lump sum investering) eller om du skal investere lidt efter lidt med jævne mellemrum (dollar cost averaging)? Begge teknikker har deres tilhængere, så lad os se hvorfor.

Fordelen ved lump sum investering

Flere amerikanske studier har påvist, at man historisk set hellere skulle investere sine penge i forgårs end i går. Det har at gøre med to ting:

  1. Markedets (kursernes) udvikling har vist sig i gennemsnit at være positivt. Derfor er der en god chance for, at det er billigere at investere i dag end at det er at investere i morgen.
  2. Jo længere pengene er investeret, jo flere udbytter får man udbetalt.

Til det første punkt kan man godt spørge om det ikke er endnu bedre at afvente et lille krak i markedet for så at investere hele beløbet. Og ja, det ville det i nogle tilfælde nok være hvis det var muligt at forudse, hvornår krakket kommer. Men det er der desværre ingen der kan.

Hvor længe vil du vente? 1 år, 2 år, 4 år? Du skal huske, at du år efter år går glip af udbytter. Og konsekvensen af 1 og 2 er, at man egentlig bare skal investere alle penge med det samme for at få det maksimale afkast ud af sin investering.

Er det så afgjort at man bare skal investere alle sine penge med det samme og at lump sum investering er bedre end dollar cost averaging (DCA)? Nej, ikke nødvendigvis.

Overvejelser om lump sum investering

Selvom studier synes at råde til at investere hele opsparingen med det samme, er der nogle overvejelser man skal gøre sig inden.

For det første er der ingen garanti for, at historien gentager sig og at kursudviklingen bliver ved med at være positivt. Hvis kursudviklingen over en længere periode udvikler sig negativt er det pludseligt ikke længere billigere at købe i dag end i morgen, men omvendt. I så fald kan DCA vise sig at være fordelagtig fordi man investerer i stadig faldende priser. Gennemsnitsprisen man derved opnår er muligvis så lav, at den trumfer de udbytter man går glip af. Men at satse på langvarige nedture er lige så stort et gamble, som at tage for givet, at kurserne bliver ved med at stige. It all comes down to luck. Og da man ikke kan styre sit held, kan man ud fra det synspunkt egentlig lige så godt investere med det samme.

Men der en anden overvejelse som man skal have gjort sig, et psykologisk aspekt. Især som begynder kan det være utrolig stressende når man har investeret for første gang og endda en stor bunke penge og lige pludselig står depotet ved -20%. Dine 250.000 kr. er nu kun 200.000 kr. værd og der går måske flere år før at værdien er tilbage på sit oprindeligeniveau. Kan du sove om natten med den tanke i hovedet? Ellers skal du måske alligevel overveje DCA.

Fordelen ved dollar cost averaging

Som skrevet ovenover er DCA ikke andet end at investere et fast beløb med jævne mellemrum. Fordelen er, at man derved opnår en god gennemsnitspris. For hver gang kurserne stiger, så køber man automatisk færre investeringsbeviser og omvendt, når priserne falder, så køber man automatisk flere. Det vil sige man køber mere når det er billigt at købe, og man køber mindre når det er dyrt. Det er ikke den perfekte løsning, men det giver en rimelige god gennemsnitspris.

Den anden store fordel ved DCA er ikke af økonomisk, men af psykologisk natur. Især når du er investornovice. Modsat lump sum investering investerer man nemlig ikke alt på en gang, men derimod lidt efter lidt. Hvis nu kurserne falder, er det altså ikke hele din opsparing, der falder i værdi, men kun en brøkdel. Det bør gøre det nemmere at sove om natten og at blive ved med at beholde sin investering.

Så hvis du af natur er risikosky, eller når du ikke har erfaringer med hvordan det føles når ens investering falder i værdi, kan det give rigtig god mening at bruge DCA. At bruge det og beholde sin investering er i sidste ende også økonomisk set bedre, end at bruge lump sum investering, men så at sælge fordi man bliver nervøs.

Overvejelser om dollar cost averaging

Før beslutningen træffes, vil jeg tilføje en sidste bemærkning til dollar cost averaging. Jeg har sagt, at DCA fører til en god gennemsnitspris. Men under den antagelse, at kurserne i gennemsnit stiger, så må man sige, at denne gode gennemsnitspris sandsynligvis alligevel er højere end købsprisen ved lump sum investering.

Husk, vi har sagt, at det er billigere at købe i dag end i morgen. Men når du anvender DCA udskyder du jo en del investeringer til fremtiden. Og der ved købsprisen sandsynligvis være højere og højere. Spørgsmålet er om mindre kurskorrekturer (hvor du jo køber billigt) kan retfærdiggøre dette.

Konklusion

En beslutning for det ene eller det andet skal som så ofte ses som den klassiske afvejning mellem risk and reward. Satser man på maksimalt afkast og accepterer muligt psykisk stress, så er det nok lump sum investeringen man skal gå efter.

Fortrækker man derimod sikkerhed og kan leve med et lidt mindre afkast, så skal man måske hellere investere sine 250.000 kr. lidt efter lidt ved at bruge dollar cost averaging – eksempelvis 25 måneder af 10.000 kr.

Det er selvfølgelig også muligt at finde en middelvej ved at dele beløbet op i lidt støre beløb. F.eks. 5 måneder af 50.000 kr. Umiddelbart ville jeg personlig nok gå efter 10 måneder af 25.000 kr. eller noget i den størrelsesorden.

Min egen strategi

Personligt er jeg så (u)heldig, at jeg ikke står til at skulle træffe den beslutning. Jeg har ingen større opsparing eller arv som jeg kan investere. Jeg investerer de penge, som jeg nu har til overs måned efter måned.

Og så er det jo klart at dollar cost averaging tilbyder sig. Både for mig og andre i samme situation. Dog holder jeg det selv sådan, at jeg ikke altid investerer det samme beløb hver måned. Altså jo, som udgangspunkt har jeg oprettet en månedsopsparing hos Nordnet (Nordnets månedsopsparing) med fast opsparingsrate. Men når jeg har flere penge til overs, så ændrer jeg lige månedsopsparingen for denne måned og sætter den tilbage igen når pengene er investeret i min ETF-portefølje.

Måske en slags ”lump sum dollar cost averaging” 😉

Hvis du kunne lide indlægget ville du gøre mig en tjeneste ved at like min facebookside. På den måde får jeg en større rækkevidde og du får besked når jeg har et nyt indlæg klar til dig.

Finansfilosoffen.dk