I Danmark beskattes ETFs efter lagerprincippet hvilket ses af mange som en stor ulempe. Grundene vil jeg prøve at belyse i dette blogindlæg.

Til at starte med vil jeg dog gerne henvise til, at jeg tidligere i selv samme blogindlæg har argumenteret for at det ren skattemæssigt kan betale sig at investere i ETFs (se også her). Med ændringerne der forventes i 2020 (uddybes nedenunder) tror jeg dog ikke længere på denne mulighed.

Lad os komme i gang.

Beskatning af frie midler

Hvis du som privatinvestor vil kunne bruge dine investerede penge før du når pensionsalderen skal du investere såkaldte ”frie midler”. Det gør du hver gang når du handler ud fra et almindeligt aktiedepot og ikke et pensionsdepot. At investere frie midler er heller ikke et problem hvis du investerer i almindelige danske fonde eller i aktier. I begge tilfælde skal du først betale skat når du realiserer en gevinst ved at sælge dine andele eller når du får udbetalt udbytter. Det gælder, at alle udbytter op til 52.900 kr. for ledige og det dobbelte for ægtepar (pr. 2018) beskattes med 27% og alle gevinster derudover med 42%.

Ulempen ved ETFs

For ETFs gælder andre regler. Da ETFs typisk er akkumulerende realiseres der ingen gevinst (den geninvesteres i stedet for) og derfor kan Skat heller ikke kræve skat efter realisationsprincippet. Da Skat alligevel gerne vil se kroner og øre, beskattes ens lagergevinster (altså hvor meget lageret er vokset indenfor det forgangne år). Det medfører tre umiddelbare ulemper. For det første skal man betale skat af penge som man reel set ikke har til rådighed, fordi de er investerede. For det andet beskattes både kursgevinster og (de geninvesterede) udbytter og for det tredje beskattes lageret som kapitalindkomst, hvilket kan være uheldig sammenlignet med aktieindkomstskat, især fordi tabsfradraget er mindre end beskatningen af gevinster.

Det ser dog ud til at reglerne ændres i starten af 2019, således at ETFs beskattes med de samme skattesatser som aktier og almindelige fonde (27 & 42%), dog stadig med den forskel at førstnævnte beskattes efter lagerprincippet mens sidstnævnte beskattes efter realisationsprincippet. Aftaleteksten finder du i øvrigt her. Den tredje ulempe falder dermed bort, men et og to bliver tilbage.

Mulige løsninger

Den første ulempe kan man tackle på tre måder. Enten kan man finde pengene i privatøkonomien, sælge ETFs for at få de nødvendige penge til at betale skat eller også kan man investere i udbyttebetalende aktier/fonde og bruge udbytterne til at betale skat. Mulighed 1 bliver mere og mere belastende jo større ETF-porteføljen bliver og er af den grund uheldig. Mulighed 2 medfører dobbelt beskatning da man også beskattes efter realisationsprincippet når man sælger en ETF; af den grund er den mulighed også uheldig. Mulighed 3 ser jeg derimod som en reel mulighed, som dog kun giver mening, hvis man ellers ser yderligere fordele i ETFs. For ellers kan man bare købe aktier eller almindelige indeksfonde i første omgang.

Den anden ulempe, at beskatning efter lagerprincippet medfører beskatning af såvel kursgevinster som udbytter, kan derimod ikke opløses på nogen måder.

Konklusion

Fra et rent skattemæssigt synspunkt kommer jeg nu altså til min konklusion, at ETFs desværre er dårligere stillet end almindelige danske indeksfonde. Det er dog ikke ensbetydende med, at ETFs i det hele taget taber kampen mod deres danske rivaler. Eksempelvis giver ETFs mulighed for større diversifikation da de oftest indeholder flere aktier, man behøves ikke at bruge tid på geninvestering af udbytterne, ETFs har som regel lavere omkostninger og til sidst findes der også et større udvalg af ETFs end af danske indeksfonde.

Hvis du kunne lide indlægget ville du gøre mig en tjeneste ved at like min facebookside. På den måde får jeg en større rækkevidde og du får besked når jeg har et nyt indlæg klar til dig.

Finansfilosoffen.dk