”Hjælp, hvad helvede sker der med min portefølje!? Kun røde tal. Alle mine fonde har negative afkast. Jeg tror, jeg sælger lortet igen, før det går helt galt…”

Der skete nok den klassiske begynderfejl for mig her i starten af februar.

Kursen af en af mine indeksfonde (Danske Invest Danmarks Indeks) faldt med omkring 15%, og jeg tænkte bare: ”What!? Hvad er der lige sket, er Carlsberg og Mærsk samtidig gået konkurs?”. Et minut senere slog det mig: udbytteudbetaling. Afvarsling.

Sydinvest skriver dog på deres hjemmeside, at de hvert år kontaktes af investorer pga. kursfald i forbindelse med udbytteudbetaling. Så jeg er åbenbart ikke den første eller eneste, der hoppede på det.

Men nu har jeg så til gengæld lært af det, og da kurserne på mine Sparinvest indeksfonde faldt d. 07.03., viste jeg jo godt, at det skyldtes, at udbytterne blev trukket fra i kurserne.

Nu kigger jeg heldigvis ikke så tit i min portefølje længere, men mon ikke, jeg for et sekund bliver overrasket igen i næste år.

Udbyttebetaling og kursfald

Kender du sammenhængen mellem udbyttebetaling og kursfald? Det er sådan her, jeg forstår det (ret mig gerne, hvis det er forkert eller kun halv-rigtigt):

Når udbytterne betales, typisk en gang om året, falder kursen. Det er fordi kursen direkte afhænger af fondens aktiver (aktier, kontanter, etc.).

Når fonden udbetaler kontanter til os investorer, falder værdien af fondens aktiver og dermed også fondens kurs.

Hvor meget der skal udbetales er fastlagt ved lov.

Private investorer, der investerer for frie midler, bliver automatisk trukket 27% (42%) skat af de betalte udbytter.

Der ingen garanti for, at fondenes kurser efterfølgende når deres gamle niveau igen. Det er udelukkende op til markedskræfterne (udbud og efterspørgsel), om kursen stiger igen, eller ej.

Fortvivl ej

Nu har jeg fortalt lidt af mine egne erfaringer og næste gang du ser drastiske kursfald i starten af året, kan du først og fremmest tjekke, om det ikke skyldes, at udbytterne blev trukket fra i kurserne.

Først når det viser sig, at dette ikke er tilfaldet, skal du gå i panik.

Mvh

Jan-Lucas Hilgers

Ps. Hjælp mig med at distribuere bloggen – jeg vil gerne nå ud til flere unge mennesker og begejstre dem for at tage hånd om deres økonomi. Tak for din hjælp! 🙂