Ord du skal kende

Da jeg ofte bliver spurgt de samme spørgsmål med henblik på begreber indenfor investeringsverdenen, har jeg lavet denne lille oversigt til dig, som er nybegynder.

I stedet for at ordne den alfabetisk, har jeg ordnet den sådan, som jeg mener det giver mening, når man vil forstå begreberne i forhold til hinanden. Jeg har bevidst holdt mig til ganske korte forklaringer, da jeg ønsker at give en oversigt fremfor fyldestgørende definitioner.

Til sidst henviser jeg lige til min disclaimer: ”Selvom jeg skriver efter bedste evne og samvittighed, fralægger jeg mig et hvert ansvar for fuldstændighed eller rigtighed af oplysningerne på finansfilosoffen.dk.”

Investering: At købe en aktiv med henblik på at aktivens værdi fremtidigt stiger eller på anden vis giver et afkast.

Aktiv: En aktiv er en ressource, som en investor forventer fremtidige fordele af (f.eks. værdipapirer, ejendomme etc.). Det modsatte hedder passiv.

Værdipapir: Et værdipapir betegner forskellige typer aftaler, som angiver, at man ejer en andel af noget. Her kan der bl.a. nævnes aktier og obligationer. I dag findes værdipapirer oftest kun i elektronisk udgave.

Børs: En børs er en markedsplads, der muliggør handlen med værdipapirer. Danmarks børs hedder Københavns Fondsbørs. Den nok mest berømte børs er NYSE (New York Stock Exchange), som ligger på Wall Street i New York. På børsen prøver mæglere at matche en potentiel køber af en aktie med en potentiel sælger.

Børskrak: Der er tale om et børskrak, når kurserne falder usædvanlig meget.

Aktie: En aktie er en ejerandel i et aktieselskab (særlig virksomhedsform). Ejeren af en aktie kaldes aktionær. En aktionær har retten til at deltage i virksomhedens generalforsamling og har typisk også en stemmeret dér. En aktionær har derudover krav på at modtage en del af virksomhedens overskud som udbytte, såfremt virksomheden udbetaler sit overskud. Nogle virksomheder udbetaler ingen udbytter, da de ikke har et overskud, eller fordi de hellere vil geninvestere pengene i virksomheden.

Obligation: En obligation (af latinsk obligare = forpligte) er et gældsbrev. En obligation er som et lån. Udbyderen af en obligation låner penge af en investor og forpligter sig til gengæld at betale lånet inklusive renter tilbage. Der findes eksempelvis statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer. Disse kan være af lang, mellemlang eller kort varighed.

Børsmægler: En børsmægler er en person eller virksomhed, som køber og sælger værdipapirer på en børs på vegne af en anden person. Børsmægleren får et gebyr for hver gennemført handel. Der findes også internetmæglere som eksempelvis Nordnet.

Handel: Når der findes en køber og en sælger for et givent værdipapir, og når disse bliver enig om en pris, finder en handel sted. Fun fact: Ved børskrak siges det gerne i medierne, at alle sælger deres aktier. Men de facto er der lige så mange, der køber disse aktier. For en handel kan som sagt kun finde sted, når der både findes en sælger og en køber.

Kurtage: Kurtage er det gebyr, som en investor betaler børsmægleren for at handle med værdipapirer.

Bid-ask spread: Bid-ask spread er forskellen mellem den pris, som et værdipapir kan sælges for, og den pris, som selvsamme værdipapir kan købes for. Salgsprisen er typisk lavere og købsprisen højere. Jo oftere et givent værdipapir handles, jo mindre er forskellen. Af den grund bruges bid-ask spread ofte som indikator for, hvor hyppigt et værdipapir handles.

Kurs: Et værdipapirs kurs er dets pris. Kursen og dermed prisen bestemmes af tilbud og efterspørgsel. Ifølge EMH (se mit indlæg) indeholder aktiekursen altid allerede alle offentlige informationer om et givent aktieselskab, hvorfor aktiekursen må siges at afspejle ikke kun den nuværende værdi, men ligeledes en formodning om aktiens fremtidige værdi.

Kursgevinst/ -tab: En kursgevinst opstår, når en aktie sælges over indkøbsprisen. Omvendt opstår et kurstab, når en aktie sælges under indkøbsprisen. En kursgevinst og et kurstab er teoretiske, så længe aktierne beholdes. Først når de sælges, bliver kursgevinsten eller kurstabet realiseret.

Volatilitet: Volatilitet er et mål for prisvariation, dvs. kursvariation. Jo mere kursen påvirkes af nye informationer eller investorernes emotioner jo mere volatil er den. Jeg siger gerne, at volatilitet er ”hvor meget kursen svinger op og ned.”

Udbytte: Når et aktieselskab genererer et overskud, kan det vælge at udbetale (en del af) overskuddet til investorerne. Dette kaldes udbytte eller dividende. Nogle aktieselskaber bestræber sig på at udbetale udbyttet hvert år, fordi det gør dem attraktivt for investorer.

Aktieindeks/-indeks: Et aktieindeks måler udviklingen af et udvalgt sæt af aktier. Der findes kursindekser, som kun måler kursudviklingen af det udvalgte sæt af aktier, og så findes der afkastindekser, som inkluderer udbytterne for at vise det faktiske afkast for investorerne. Hvis den samlede værdi af indeksets underliggende aktier stiger, stiger indekset. I det modsatte tilfælde falder det. De fleste indekser er kapitalvægtede, dvs., at jo større børsværdi en virksomhed har (antal aktier * pris per aktie), jo mere vægt får den i indekset. OMXC25 er eksempelvis indekset, der måler udviklingen af de 25 største aktieselskaber i Danmark.

Investeringsforening: En investeringsforening bringer folk, der vil investere, sammen. Foreningen samler investorernes penge i en pulje, som hver investor får en forholdsmæssig ejerandel i. Pengepuljen bruges til at investere i værdipapirer som aktier og obligationer. Det koster et gebyr (angivet som ÅOP) at være del af foreningen.

ÅOP: Årlige omkostninger i procent.

Aktiv investeringsforening: Managerne prøver eksempelvis at forøge afkastet eller formindske risikoen ved at handle aktivt med aktierne. Omkostningerne (ÅOP) er typisk forholdsvis høje, fordi managerne jo skal betales af det.

Passiv investeringsforening: En algoritme kopierer et givent indeks ved at købe aktierne i samme proportion som i indekset. Omkostningerne (ÅOP) er typisk forholdsvis lav.

ETF: En ETF (exchange trade fund) er en passiv investeringsforening, der handles på børsen. Du kan altså handle fondsandelene med andre investorer på børsen. ETFer har typisk endnu lavere omkostninger (ÅOP) end almindelige passive investeringsforeninger. ETFer betaler ofte ingen udbytter, men geninvesterer pengene. De beskattes derfor efter lagerprincippet.

Realisationsprincip: Realisationsprincippet er et skattemæssigt princip, hvor skat trækkes fra en realiseret gevinst. F.eks. udbytte eller realiseret kursgevinst.

Lagerprincip: Lagerprincippet er et skattemæssigt princip, der træder i kraft, når en gevinst er sket uden at den blev realiseret. I så fald beregnes skat på baggrund af, hvor meget investorens ”lager” er vokset i løbet af året. Lagerprincippet rammer således både geninvesterede udbytter og urealiserede kursgevinster. Lagerprincippet gælder eksempelvis for ETFer, da disse ikke udbetaler udbytter.

Depot: Et depot er en konto hos en internetmægler. Her deponeres (placeres) både dine overførte penge og dine investeringsbeviser.

Depotgebyr: Depotgebyret er det gebyr, en investor betaler for at have et depot hos en internetmægler. Ofte koster det dog ingen gebyrer.

Portefølje: Din portefølje er sammensætningen af dine aktiver. Du kan se et eksempel på en af mine porteføljer her.

Månedsopsparing: Mange mæglere tilbyder en månedsopsparing. Det betyder, at de hver måned investerer det beløb, som du bestemmer, i investeringsforeninger, som du udvælger. Du behøves i så fald bare at have tilstrækkelig mange penge på depotet eller oprette en fast betalingsaftale fra din bank til dit depot. Jeg bruger selv Nordnets månedsopsparing.

Dollar cost averaging: Ved at investere det samme beløb med jævne mellemrum (f.eks. gennem en månedsopsparing) vil du nogle gange købe til en høj kurs og andre gange til en lav kurs. Da du altid investerer det samme beløb, køber du automatisk færre investeringsbeviser, mens kursen er høj og flere, mens den er lav. Derved opnår du en god gennemsnitspris – denne metode kaldes dollar cost averaging.

Opsparingsrate: Opsparingsraten er det beløb, som du hver måned lægger til side delt med din netto indtægt. Eksempel: Beløb, du lægger til side = 5.000 kr., og din netto indtægt = 20.000 kr., så er opsparingsraten 5.000 kr./20.000 kr. (= 25%).

Investeringsrate: Investeringsraten er tilsvarende det beløb, som du hver måned investerer delt med din netto indtægt. Se også opsparingsrate herover.

Diversificering: Diversificering er risikospredning ved at investere i flere forskellige aktier eller aktiver (eksempelvis obligationer, ejendomme, guld, sølv etc.). Som investor bør man ikke lægge alle æg i en kurv.

Inflation: Inflation er en løbende stigning i priserne på varer eller serviceydelser. Det modsatte er deflation.

Reklame

Vil du starte crowdlending? Du får 1% i bonus, hvis du tilmelder dig via dette link.
Ny bærbar eller telefon? Køb til halvpris og skån miljøet! Jeg har selv min bærbar og iPhone herfra. Kan varmt anbefales.
Sammenlign 3 forsikringstilbud, og spar 2.700,- i snit.