Hej og god påske.

Jeg vil kort fortælle dig, hvorfor du ikke har hørt fra mig de sidste par måneder, men først vil jeg sige undskyld for mit fravær og min manglende kommunikation. Jeg burde nok have fortalt det noget før.

I slutningen af 2018 mødtes jeg med Henrik, som ansætter trænere i min håndboldklub. Vi mødtes på Henriks kontor ved havnen i Århus, fik en kop god kaffe og satte os ned for at lave en aftale for den igangværende sæson.


Udsigt over Bassin 4 – Google Maps screenshot

Gennem bygningens glasfacade på bagsiden har jeg udsigt over havnebassinet, skibe og Aarhus’ industrihavn. Kaffen fra den store, brummende Lavazza-automat bag bardisken smager dejlig mild og dufter lige sådan. Og mens det på det tidspunkt er iskold udenfor, sidder vi i en behagelig varme indenfor. Rundtomkring os i det åbne kontorfællesskab sidder flittige folk i møder eller på deres iMacs og arbejder på livet løs.


Inden vi gik i gang med at lave aftalen, talte Henrik og jeg lidt om dette og hint. Vejret, kæresten, håndbold, studiet … Hvad man nu taler om for at bryde isen. Pludselig, vi snakkede lige om mit studie, spurgte Henrik mig noget overraskende, om jeg kunne forestille mig et studiejob.

”Det kan jeg da godt. Hvad handler det om?”, sagde jeg, mens jeg tænkte ’Fortryde kan man vel altid’.

En af de virksomheder, som han rådgiver, søgte en studentermedhjælper, og min profil passede rimelig godt til de arbejdsopgaver, de skulle løse. Vigtigst af alt taler og skriver jeg flydende tysk (mit modersmål), og for det andet ved jeg ret meget om kommunikation – tro det eller ej.

Så langt, så godt. På det tidspunkt skrev jeg også stadigvæk blodindlæg. I hvert fald de månedlige rapporteringer.

Hele situationen har så udviklet sig til, at jeg i starten af februar var til samtale hos virksomheden, og ugen efter var min første arbejdsdag. Det passede bare rigtig godt mellem os, og at jeg havde Henrik som reference, gjorde det heller ikke værre. Både virksomheden og jeg vidste, at hvis Henrik anbefaler det, kan det næppe være dårligt.


Virksomheden, Orbiloc, har kontoret og produktionsstedet i det nordlige Aarhus, og producerer højkvalitets LED-lygter i forskellige farver. Lygterne bruges af især hundeejere og outdoor-folk men også politiet, militæret og redningsfolk. Så virkelig et fedt produkt, der holder meget ud, og som kan aktivt vedligeholdes.

Screenshot fra Orbilocs hjemmeside

(Jeg får i øvrigt ingen penge for at sige det, ingen kommission for solgte lygter, og jeg blev heller ikke bedt om at skrive det på min blog. (Jeg tror egentlig ikke engang, at mine chefs kender bloggen.) Jeg skriver det udelukkende, fordi jeg synes godt om vores lygter, og fordi jeg identificerer mig med virksomhedens værdier. Så hvis du mangler en sikkerhedslygte for at blive set om aftenen og natten, så kig da lige forbi hjemmesiden. 😊)


Nå. Lad mig endelig gøre en lang historie kort: Siden midten af februar brugte jeg mange timer på mit studiejob samtidig med, at jeg havde mit studie og håndbolden. Desværre har jeg lige nu hverken tid eller det mentale overskud til at tage mig af andet end min kæreste, når jeg har fri. Hende burde jeg i forvejen bruge mere tid sammen med.

Men nu ville jeg da i hvert fald lige tage mig tiden og forklare situationen. Faktisk er det en rigtig fin følelse at sidde i sengen med udsigt på horisonten her om aftenen og skrive til dig.

Tak for ordet og rigtig god påskedag i morgen.


PS Hvor er det dog dejligt at tjene nogle ekstrakroner hver måned. 😉