ETF står for ”exchange traded fund” som oversat til dansk, betyder ”børs-handlet fond”. Bloomberg beskriver ETFs sådan: Hvis aktier og indeksfonde blev gift og fik børn, ville disse være ETFs. ETFs har arvet karaktertræk fra både aktier og indeksfonde. Lige som indeksfonde, er de typisk passivt forvaltede, diversificerede og har lave omkostninger. Og lige som aktier, er ETFs købt hos en broker og kan hurtig handles på børsen.

Sådan fungerer almindelige indeksfonde

For at forstå hvordan ETF’er fungerer, er det en god ide først at forstå hvordan en almindelige indeksfonde fungerer. En indeksfond kan kort beskrives som en institution der indsamler penge fra forskellige investorer, og bruger dem til at købe aktierne fra et bestemt indeks, f.eks. den danske OMX C25. OMX C25 indekset afspejler kursudviklingen af de største 20 danske aktieselskaber. Men ikke alle aktieselskaber er vægtet lige i indekset. Nogle udgør måske 15% af indekset og andre blot 5% alt afhængig af deres markedskapitalisering (selskabsværdi). Dog må intet aktieselskab udgøre mere end 20% af det samlede indeks.

Når man selv vil kopiere et indeks skal man købe rigtig mange aktier for at kunne opnå den samme vægtning af aktierne som i indekset, hvilket er alt for dyrt for de fleste privatinvestorer. Derfor samler privatinvestorer deres penge i en indeksfond, som så er i stand til at købe tilstrækkelig mange aktier til at opnå den samme vægtning og dermed kopiere indekset. Ved at give penge til fonden, altså investere i den, køber man sig til en andel i dens portefølje. Indeksfonden tjener ved at opkræve et årligt gebyr fra alle investorer. Da indeksfonden bare kopierer indekset ved hjælp af algoritmer og tilsvarende kan spare medarbejdere, er omkostningerne og dermed gebyret dog forholdsvis lave.

Og sådan fungerer ETFs

ETFs arbejder nærmest på samme måde som almindelige indeksfonde. En institution samler en masse penge fra mange investorer og bruger dem til at kopiere et indeks. Blot sælger institutionen nu ikke fondsandele, men i stedet for sælger de certifikater (ETFs), der er bakket op af aktierne. Det vil sige, første gang certifikatet sælges, sælges det fra institutionen til investoren. Herved tjener fonden penge. Efterfølgende kan investoren handle dette certifikat med andre investorer på børsen uden at fonden har noget som helst at gøre med det. Ligesom med almindelige indeksfonde, tjener ETF-udgiveren ved et årligt gebyr der opkræves af investorerne, men dette er oftest endnu lavere end gebyret for almindelige indeksfonde.

Fysisk vs. syntetisk replicerende ETF’er

En ETF har som sagt det formål at kopiere et givent indeks, og det kan den gøre på forskellige måder. Der findes ETFs som replicerer et indeks fysisk og der findes ETFs som replicerer det syntetisk. Indenfor de fysisk replicerende ETFs findes der dem, som er en fuldstændig kopi af indekset og der findes dem, som arbejder med den ”optimerede sampling metode”.

Fuldstændig fysisk replicerende ETFs ejer alle aktier som indgår i sammenligningsindekset og vægter dem også tilsvarende. Fysisk replicerende ETFs som arbejder med den ”optimerede sampling metode” ejer kun de aktier, som er mest afgørende for kursbevægelserne i sammenligningsindekset. Syntetisk replicerende ETFs behøves selv ikke at købe aktier fra det relevante indeks. De kan i princippet have en hvilken som helst portefølje. For alligevel at opnå det sammenligningsindeksets afkast indgår de i en byttehandel (swap) med et andet finansinstitut. Fonden bytter sin porteføljes afkast samt et gebyr med det relevante indeksets afkast.

Tracking differencen

Tracking differencen beskriver en ETFs evne til at replicere et indeks. Jo tættere en ETFs afkast kommer på afkastet af sammenligningsindekset jo mindre er tracking differencen. Hvis afkastet er lige, er tracking differencen 0. Jo større et tidsrum man bruger til sammenligning jo bedre er det. Billedet viser afkastet af iShares Core MSCI World ETF sammenlignet med MSCI World indekset. Som du kan se er tracking differencen ikke særlig stor. Over hele tidsrummet hvor ETF’en har eksisteret, har differencen i gennemsnit været 0,16%.

Nogen mener, at man bør vælge sin ETF ud fra dens tracking difference, og det jeg er som udgangspunkt heller ikke uenig i. Når jeg køber en ETF, så køber jeg den jo netop fordi jeg vil have afkastet af det indeks som den replicerer. Men er det derfor det vigtigste nøgletal jeg kigger efter? Nej. For nogle gange vil tracking differencen være positiv og andre gange vil den være negativ. Men på lang sigt tror jeg at at det udligner sig og at tracking differencen vil nærme sig 0 (før omkostninger). Grafikken viser jo faktisk, at det er ETF’en der over de sidste 5 år har præsteret 0,09% bedre end sammenligningsindekset. Efter omkostningerne vil en ETF og enhver anden indeksfond imidlertid altid halte lidt efter indekset.

Akkumulerende vs. udbyttebetalende

Til sidst vil jeg kort komme ind på forskellen mellem akkumulerende og udbyttebetalende ETFs. En ETF er som sagt ikke andet end en børs-handlet fond og en (aktie)fond ejer, logisk nok, aktier. Mange etablerede aktieselskaber betaler deres investorer et aktieudbytte, ergo får ETF’en også udbetalt udbytter af de aktier som den ejer. Nogle ETFs vælger at udbetale disse udbytter til investorerne, men der findes også akkumulerende ETFs som netop ikke udlodder udbyttet. Pengene forsvinder dog naturligvis ikke bare. Akkumulerende ETFs gør dig derimod tjenesten at geninvestere udbytterne for dig hvorved du kan få stor gavn af renternes-rente.

Opsamling

En ETF er altså en fond, der kan handles på børsen. Lige som navnet siger – “børs-handlet fond”. Det er til forskel fra traditionelle fonde, som ikke kan handles på børsen. Der findes fysisk og syntetisk replicerende, akkumulerende og udbyttebetalende ETFs. Deres tracking difference siger noget om hvor god ETF’en er til at replicere sammenligningsindekset.

I Danmark beskattes ETFs anderledes end almindelige fonde, nemlig efter lagerprincippet, hvilket jeg har skrevet mere om her.

Her har jeg præsenteret min egen ETF-portefølje.

Hvis du kunne lide indlægget ville du gøre mig en tjeneste ved at like min facebookside. På den måde får jeg en større rækkevidde og du får besked når jeg har et nyt indlæg klar til dig.

Finansfilosoffen.dk