Fra at være hjemmeløs til at være mangemillionær på få år? Det lykkedes angiveligt Robert Kiyosaki og hans kone Kim!

Jeg har brugt de sidste par dage på at læse ’Rich Dad’s Cashflow Quadrant’ af Robert Kiyosaki. Bogen er ikke nødvendigvis en stilistisk delikates, men hvis du vil lære noget om din økonomi og økonomisk frihed så er den alligevel ret god.

’Rich Dad’s Cashflow Quadrant’ er efterfølgeren af hans bestseller ’Rich Dad Poor Dad’ og skal ifølge undertitlen ’Guide To Financial Freedom’ være en vejleder til økonomisk frihed.

I bund og grund handler bogen om, hvordan han og hans kone Kim er gået fra at være hjemmeløse til at være mangemillionærer på ret kort tid. Begge har aldrig villet arbejde. I stedet ville de opbygge et system, hvor andre arbejder for dem, og hvor de egentlig bare skal holde trådene sammen og investere profitten.

I løbet af bogen kommer R. Kiyosaki vidt omkring og drager referer igen og igen til ’Rich Dad Poor Dad’ og de lektioner som hans rige ’far’ har lært ham.

Cashflow Kvadranten

Som bogens titel allerede fortæller os, handler den om cashflow kvadranten. Cashflow kvadranten er en model der skelner mellem fire typer mennesker, alt efter hvor de får deres penge (cashflow) fra. Der findes:

  1. ansatte (E – employee)
  2. selvstændige (S – self employed)
  3. firmaejere (B – business owner)
  4. investorer (I – investor)

cashflow quadrant resume

Alle fire typer har forskellige indkomstkilder.

E – Den Ansatte

Den ansattes indkomst stammer fra en arbejdsgiver. Arbejdet og lønnen hænger kun indirekte sammen. Den ansatte får oftest hverken mere eller mindre løn, for at yde mere eller mindre (medmindre vedkommende bliver forfremmet/degraderet). Til gengæld er der ofte garanti for en fast løn hver måned.

Den ansatte er typisk meget sikkerhedskrævende.

S – Den Selvstændige

Den selvstændiges indkomst stammer fra dens eget arbejde. Arbejder den selvstændige mere eller bedre, stiger lønnen. Arbejder den derimod mindre eller dårligere, falder lønnen.

Den selvstændige er typisk overbevist om at ingen andre kan klare opgaven lige så godt, og derfor arbejder vedkommende ofte alene.

Den selvstændige ’ejer’ så at sige et job.

B – Firmaejeren

Firmaejerens indkomst kommer fra et system, som kører mere eller mindre selvstændigt og genererer profit.

Firmaejeren skal være god til at lede mennesker da det er medarbejderne, og kun i mindre grad firmaejeren selv, der holder forretningen kørende.

I – Investoren

Investoren får sin indkomst fra sine investeringer – huslejer, aktieudbytter, renter osv.

Investoren i dens rene form, er absolut økonomisk fri, da vedkommende ikke længere behøves at arbejde for pengene. Penge arbejder for penge vedkommende!

Det Virkelige Liv

Kiyosaki er naturligvis godt klar over at tingene i det virkelige liv ikke er lige så sort og hvid, og at mange hører hjemme hos flere af kvadranterne.

Der findes eksempelvis ansatte, som investerer. Der findes ansatte, der også er selvstændige med en bibeskæftigelse. Osv.

Cashflow kvadranten bruger han simpelthen som en model til at vise, hvor de forskellige typer, får deres penge fra, og hvad der er karakteristisk for dem.

Kan du selv genkende dig i modellen?

cashflow quadrant resume

Jeg ser mig selv på nuværende tidspunkt som en E og en I. Hvad med dig?

En klassiske udvikling er i øvrigt fra E til S til B, mens I er lidt uafhængige af de andre tre.

Mange går fra at være ansatte til at være selvstændige, og i løbet af tiden bygger de et firma op. De færreste går fra at være ansatte til pludselig at eje et helt firma.

Nogle begynder allerede at investere som E’er, mens andre ikke en gang investerer som B’er (ud over, at de selvfølgelig investerer i deres eget firma).

De Gode og de Onde

Kiyosaki deler cashflow kvadranten op i venstre og højre siden.

cashflow quadrant resume

Lidt provokerende, mener han at man i skolen og af samfundet bliver opdraget til at passe ind i venstresidens verdensbillede. ’Tag en lang videregående uddannelse og få et godt betalt, sikkert arbejde.’

Hvis man derimod vil være på højre siden, er man nødt til selv at hoppe ud i det ukendte land. Kiyosaki er fortaler for at man skal søge sig en mentor, som har været der før.

Folk på højre siden kalder han også for de rigtige kapitalister og mener, at disse ofte betragtes som at værende egoistiske. I hvert fald, hvis man spørger folk fra de venstre kvadranter.

Dem fra højre siden vil derimod anklage dem på venstre siden for at holde fast i et forældet system og, at der i dag ikke findes sådan noget som et ’sikkert’ arbejde længere. I dag er man nødt til at sørge for sig selv.

Man kan vidst godt kalde det for to verdensanskuelser, der støder på hinanden.

Yeah, alle kan blive økonomisk frie!

Ligegyldigt, om du er ansat, selvstændig erhvervsdrivende eller firmaejer – du kan blive økonomisk fri! Det er Kiyosakis lykkelige og befriende besked.

Forskellen er bare at den, der ejer et firma, kører Bugatti på motorvejen, mens den selvstændig erhvervsdrivende, og den ansatte kører Skoda på landevejen.

Det ene går simpelthen lidt hurtigere end det andet, men til syvende og sidst, fører alle veje til rom.

Økonomisk frihed? Pfff. Tjen mere, brug mere.

Man kan sige meget om Kiyosaki, men han er ganske vist ikke ligefrem beskeden.

Mens mange ’brugsanvisninger’ til økonomisk frihed først og fremmest går ud på at minimere udgifterne, så handler det for ham uden tvivl om at øge indtægterne. Han vil da ikke leve som en tigger resten af sit liv…

Dog opfordrer han selvfølgelig til økonomisk fornuft og at man er nødt til at leve under sine muligheder, hvis man vil ansamle en formue.

Det er jo ren logik, at man ikke kan få et overskud ved at bruge mere end man får.

Når det nu var sagt lidt nedladende, så må jeg dog være ærlig og indrømme, at det meget godt passer til min egen forestilling om økonomisk frihed.

Ikke at jeg vil leve overdådig, men jeg vil nu heller ikke skrue mit forbrug ned til det absolutte minimum, bare for at kunne kalde mig økonomisk fri.

5 Guldkorn på vej mod økonomisk frihed

Heldigvis har jeg også fundet et par guldkorn i bogen, som jeg synes man godt kan bruge som en praktisk guide til økonomisk frihed, og dem får du selvfølgelig præsenteret her:

1.      Betal så lidt skat som muligt

Et sted i bogen nævnes at skat er blandt de top 2 udgifter, som gennemsnitspersoner har.

Forskellen mellem den ansatte og den selvstændige eller firmaejeren er, at den ansatte skal betale skat før pengene indgår på kontoen, mens det omvendte gælder for de andre to.

Faktisk betaler både arbejdsgiveren og den ansatte skat af lønnen. Den ansatte går derfor glip af en gevaldig del penge.

Lad os sige, at arbejdsgiveren afsætter 150 kr. til din løn. Efter arbejdsgiveren har betalt skat af det, er der nu 110 kr. tilbage til dig. Nej. For du skal jo også betale skat. Så ud af de 150 kr., der blev sat af til, får du kun 80 kr. udbetalt.

Øv, øv, og øv igen.

Selvstændigerhvervsdrivende eller firmaejere derimod, har muligheden at bruge pengene, og først når alle investeringer er gjort, betaler de skat af resten. Hvis der er en rest…

Eksempelvis kan de købe nye computere, mobiltelefoner, ejendomme osv. for firmaet, og først når det er gjort, skal de betale skat.

På den måde betaler det sig altså, at være erhvervsdrivende.

2.      Aldrig invester udelukkende pga. skattelettelser

Du må aldrig investere udelukkende på grund af skattelettelser. Det er en fejltagelse at tro at man tjener flere penge, ved at bruge penge (og få en skattelettelse).

Man betaler jo kun skat på et overskud. Jo mindre overskud jo mindre skat – det er klart. Men desværre gælder også, at jo mindre overskuddet er, tja, jo mindre er netop overskuddet. Det vil sige, der bliver heller ikke noget til overs for en selv…

Skattelettelser må meget gerne være et heldigt biprodukt af en investering, men aldrig den eneste grund til det.

3.      Lad andre betale din gæld

“If you take on debt personally, make sure it’s small. If you take on large debt, make sure someone else is paying for it.”

Lad andre betale for ding gæld. Det lyder godt nok ikke særlig sympatisk, men sådan står det ordret i bogen.

Hans eksempel er følgende:
Han spotter en billig, men kæmpestor grund, samt et dertilhørende hus, og vælger at købe. Prisen på grunden samt huset er 115.000$. Han og konen Kim køber huset, fikser det en lille smule og sælger huset samt halvdelen af grunden for 215.000$. Han bruger køberens afbetalingsrater, til at betale sin egen gæld af hos banken. Efter nogle år ejer han en stor grund og har endda et overskud på 100.000$.

Lyder som en god deal? Selvfølgelig (desværre findes de bare ikke så ofte…)!

4.      Vær en anden persons passiv

En balanceopgørelse har altid to sider, det ved de fleste.

Aktiver Passiver

Men der findes også altid mindst to bøger. Og det der er en aktiv i den ene persons bog, er en passiv i en anden persons bog og omvendt.

Lad os sige, at du har købt en Mercedes på afbetaling.

Så ser din bog sådan ud:

Aktiver Passiver
Mercedes

Og samtidig ser sælgerens bog sådan ud:

Aktiver Passiver
Mercedes

Når en passiv defineres ved at trække penge ud af din lomme, så må pengene jo også ende et sted henne. De forsvinder jo ikke bare i ingenting.

Og omvendt gælder selvfølgelig også, at når en aktiv defineres som noget, der putter penge i din lomme, så må pengene jo også komme et sted fra. De kommer jo ikke ud af ingenting.

Andet eksempel for din bog:

Aktiver Passiver
Husleje

Dertil svarende må en andens bog se sådan ud:

Aktiver Passiver
Husleje

Rådet er selvfølgelig: Vil du blive økonomisk fri, skal du eje aktiver og ikke passiver.

Du skal være en anden persons passiv!

5.      Analyser din økonomi og din omgangskreds

Enhver bør opstille et regnskab for sin egen økonomi. Hvilke indtægter og udgifter har man? Og hvilke aktiver og passiver ejer man?

Indtægter Udgifter
Løn Mad
Aktiudbytter Bil
Obligationsrenter Vand/varme etc.
Husleje Skat
Aktiver Passiver
Aktier Bil
Obligationer Hus
Husleje Kreditkort

Derudover skal man lave en liste med de seks mennesker, som man bruger mest tid sammen med. Hvilke kvadranter hører de til? Kan du erkende et mønstre, er de måske alle ansatte?

Du bliver selv et spejlbillede af dem, som du bruger det meste af din tid med.

Så hvis du udelukkende er sammen med E’er, men har en ambition om at bliver B’er, bør du overveje, at finde nye venner.

Opsamling

Der findes fire forskellige typer mennesker. Den ansatte, den selvstændige, firmaejeren og investoren.

De kan alle blive økonomisk frie, men det er firmaejeren, der kører på den økonomiske motorvej, mens de andre kører lidt langsommere. Dette har bl.a. at gøre med, at firmaejeren betaler mindre i skat end den almindelige arbejder, og at firmaejeren har et større mentalt overskud end den selvstændige, da indkomsten ikke i samme grad er knyttet til eget arbejde.

Det du skal huske: Lad andre betale for din gæld og vær en andens passiv (og ikke dens aktiv)!

Det var det jeg fik ud af min første læsning af ’Rich Dad’s Cashflow Quadrant – Guide To Financial Freedom’. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at læse bogen igen.

Der findes sikker den en eller anden guldkorn, som stadig ligger på jorden og som jeg har glemt at samle op. Så snart jeg finder dem, skal jeg nok sørge for, at de bliver tilføjet til dette blogindlæg. Ellers kan jeg også kun anbefale dig, selv at få fat i bogen – eksempelvis her (reklamelink). Jeg er spændt på at høre, hvilke guldkorn du finder i bogen. Jeg har faktisk også skrevet et kort indlæg om forgængerbogen, som jeg synes du skal læse nu her.

Hvis du kunne lide indlægget ville du gøre mig en tjeneste ved at like min facebookside. På den måde får jeg en større rækkevidde og du får besked når jeg har et nyt indlæg klar til dig.

Finansfilosoffen.dk