Investering for begyndere!

Investering gør forskellen mellem de rige og de fattige. Fattige mennesker bruger deres penge i biografen, forlystelsesparker, eller på sko, tøj, ure og biler, mens de rige investerer deres penge i aktier, obligationer, ejendomme, lån, veteranbiler og kunst.

Naturligvis er det ikke så sort/hvidt, som jeg lige har malet det for dig. Men hvis du vil leve et liv uden økonomiske sorg, er investering i høj grad relevant for dig.

Portefølje oktober 2018

Min egen historie

Jeg selv begyndte at interessere mig for investering i starten af 2017. Min opsparingskonto var fyldt op, og en ny konto hos min bank ville ikke give andet end 0,01% i årlig rente.

Det kunne jeg slet ikke se mening i, og derfor ledte jeg efter en bedre løsning, som jeg fandt i form af investering.

Men hvordan kommer jeg så lige i gang med at investere?

Og hvad skal jeg tage højde for?

Det kan føles ret så uoverskuelig at komme i gang, ikke mindst, fordi der findes rigtig mange fordomme om investering. Det er svært, det er risikabelt, det er kun for de rige og lignende.

Efter min mening er langt de fleste fordomme forkerte!

Indhold & disclaimer

I min begynderguide vil jeg give dig et overblik over relevant teori samt en praktisk guide til at komme i gang.

Vær dog opmærksom på, at der kan være fejl i min fremlæggelse, selv om jeg bestræber mig på korrekt- og fuldstændighed. Af den grund fraskriver jeg mig ethvert ansvar for mulige økonomiske tab.

Investeringsuniverset er ret stort og der findes måske så mange investeringsstrategier og -produkter som der findes stjerner i vores galakse.

Begynderguiden begrænser sig dog til min simple strategi: passiv investering i aktieindeksfonde.

Den passive investor er globalt eksponeret

Hvad er passiv investering?

“A passive investor always holds every security from the market, with each represented in the same manner as in the market. Thus if security X represents 3 per cent of the value of the securities in the market, a passive investor’s portfolio will have 3 per cent of its value invested in X. Equivalently, a passive manager will hold the same percentage of the total outstanding amount of each security in the market.” – Professor William Sharpe (nobeprisvinder)

William Sharpe definerer en passiv investor sådan: en passiv investor, det du gerne vil blive, holder alle aktier fra det globale aktiemarkedet i forhold til aktieselskabernes markedskapitalisering (= antal aktier * aktieprisen). Det sikrer en bred eksponering, sænker risikoen og garanterer dig det globale markedets afkast (før omkostninger).

Læg mærke til, at jeg har understreget begrebet holder, det er nemlig vigtigt at forstå, at en passiv investor ikke handler sine aktier frem og tilbage, men beholder dem, når de engang er købte.

Fra mit synspunkt giver det rigtig god mening at investere i indeksfonde med global eksponering, da de opfylder alle ovenstående kriterier. Jeg nævner et par eksempler senere i teksten.

Kan du vente 7 år?

Selvom aktier er populære og giver høje afkast, er de ikke nødvendigvis det rigtige for enhver. Da aktiekurserne (priserne) svinger forholdvis meget, siger eksperter typisk, at du skal have et investeringshorisont på omkring 7 år. Det er den tid, det typisk tager for aktiemarkedet at komme sig efter en krise.

Men dataene er historiske, og om fremtiden forholder sig på samme måde, kan vi ikke vide. De 7 år er også et statistisk gennemsnit, så i virkeligheden kan det både gå hurtigere eller langsommere.

Hvad er konsekvensen af det?

Når du regner med at skulle bruge dine penge om 3 år for at bygge et hus, skal du ikke investere i aktier nu. Risikoen er alt for høj. Du kan ganske vist være heldig og ride med på bølgen i de 3 år, men du kan lige så godt være uheldig og opleve en kæmpe nedtur.

Med så kort investeringshorisont kan der ikke længere være tale om en investering, men nærmere spekulation.

Hvis du derimod vil opbygge en formue ved siden af din privatøkonomi (f.eks. for at opruste din pension), og du har en tilsvarende lang investeringshorisont, giver en investering i aktier, for mig at se, god mening.

Virker det hele stadig uoverskueligt for? Så skriv en e-mail til kontakt@finansfilosoffen.dk.

Krise? Betragt faldende kurser som købsmulighed.

Udover en for kort investeringshorisont er der en anden stor faldgrube: frygt. Hver gang vi befinder os i en krise fortæller hele verden os, at nu er der slut. “Nu lukker aktiemarkederne.” “Der går 30 år før kurserne kommer sig igen.” “Bitcoin tager over.” etc. Men husk nu, at aktiemarkedet bl.a. har overlevet begge verdenskrige. Så hurtigt lukker det ikke.

En god metode til at manipulere sig selv er at betragte aktier som det, de er: ejerandele af selskaber.

Når du følger det globale indeks, ejer du aktier af alle aktieselskaber i hele verden. Hvad er chancen for, at hver og en af dem lukker ned? Hvad er chancen for, at der i morgen ikke længere findes McDonalds, Shell, Starbucks, Apple eller Microsoft?

Hvis du spørger mig, er den forsvindende lille.

Jeg betragter faldene kurser derfor som en købsmulighed. Det er ligesom “Black Friday”, bare på aktiemarkedet, hvor jeg så kan købe min indeksfond på tilbud.

Det har dog vist sig, at det statistisk set ikke giver mening at afvente kriser (market timing). Den største gevinst gik oftest til dem, der bare altid har investeret alle deres penge.

Så mit råd er at lade være med at spille smart. Det virker ganske enkelt ikke. En god tommelfingerregel siger: Time in market > timing the market.

Cost averaging for gode indkøbspriser.

Market timing betaler sig som sagt ikke, da ingen er i stand til at finde det rette tidspunkt. I hvert faldt ikke systematisk – om end du naturligvis kan være heldig en gang imellem.

For alligevel at købe ind til gode priser, kan du anvende cost averaging. Cost averaging går i al enkelhed ud på at opnå en god gennemsnitspris ved at investere det samme beløb med jævne mellemrum (f.eks. hver måned).

Jeg selv udnytter cost averaging, idet jeg investerer gennem en månedsopsparing, hvor jeg investerer det samme beløb hver måned.

Hvordan fungerer cost averaging?

Hvis du hver gang investerer det samme beløb, vil du automatisk få flere investeringsbeviser i de måneder hvor priserne er lave og færre, når priserne er høje.

På den måde opnås en lav gennemsnitspris.

Cost average

Som du kan se, dukker den røde linje (antal af købte investeringsbeviser) hver gang, når den blå linje (pris per investeringsbevis) stiger og omvendt. Den gule linje viser den vægtede gennemsnitspris, der opnås ved hjælp af cost averaging.

Praksis guiden: At komme i gang.

Eftersom jeg forhåbentlig kunne formidle dig det, som jeg selv synes er vigtig og nødvendig at vide, er det på tide, at du også får den praktiske hjælp der skal til.

I sidste ende skal du investere for at lære at investere. Du kan ikke læse sig 100% frem til det.

At komme i gang kræver sådan set kun 3 ting i mine øjne.

Altså 3 ting udover en tilstrækkelig lang investeringshorisont.

  1. En sikkerhedsopsparing
  2. Et depot hos en mægler
  3. En månedsopsparing

1. Sikkerhedsopsparing

En sikkerhedsopsparing skal sikre, at du aldrig behøves at røre ved dine investeringer, når privatøkonomien en gang imellem skulle være presset.

Som sagt er det uheldigt at være nødt til at sælge investeringsbeviser i dårlige tider, hvor du helst skal udnytte de lave priser.

Jeg har derfor oprettet en opsparingskonto, som jeg i princippet vil kunne leve af i mindst 6 måneder, også uden dagpenge.

2. Depot hos en mægler

Depotet er nødvendigt for at kunne investere. Det er din konto hos mægleren. Der hvor du deponerer de penge, som du vil investere.

Jeg selv bruger Nordnet som mægler, men der findes også DeGiro, Sparinvest, Nord, Saxo etc. Du kan også investere via din bank, men pas på, at det ikke koster dig gebyrer.

Din bank vil gerne dit bedste, nemlig dine penge, og derfor anbefaler de gerne dyre aktive investeringsfonde. Finger væk fra dem.

3. Månedsopsparing

Til sidst mangler du bare at oprette en månedsopsparing hos din mægler (f.eks. Nordnets månedsopsparing).

I den forbindelse har jeg naturligvis også oprettet en fast betalingsaftale fra min bank til Nordnet. På den måde er alt automatiseret.

Skulle du være i tvivl om hvilke indeksfonde der passer til den strategi, jeg forslår, så får du en starthjælp her:

Global portefølje: 70% Sparinvest INDEX Globale Aktier min. risiko & 30% Sparinvest INDEX Emerging Markets

Global portefølje månedsopsparing

Ved hjælp af disse to fonde får du eksponering mod stort set hele det globale aktiemarked, hvorfor du kommer tæt på det optimale afkast. Omkostningerne er for danske standarder også acceptable.

Begge fonde kan derudover bespares gennem Nordnets månedsopsparing, hvilket næsten er det vigtigste for mig.

Global portefølje med fokus på ansvarlig investering: 100% Sparinvest INDEX DJSI World

Global bæredygtig portefølje månedsopsparing

Det er den indeksfond, som jeg selv besparer, og som tager bæredygtighed forholdsvis alvorligt.

Den investerer således kun i “best in class” aktier ift. bæredygtighed. I hver industri er det kun de top 10% aktier, der optages i indekset. Det giver naturligvis en mindre eksponering, en lidt højere risiko og muligvis også et lidt mindre afkast.

Pay yourself first

Mit sidste indspark er konceptet “pay yourself first”. Det betyder bare, at du investerer dine penge umiddelbart, når du får dem, og at du lever af resten. Modsætningen er at bruge dine penge først og så at investere resten sidst på måneden.

“Pay yourself first” muliggør i mange tilfælde, at din investeringsrate er lidt højere, da du indretter din levestil alt efter, hvor mange penge du har tilbage.

God fornøjelse i investorverdenen,

Finansfilosoffen.dk

Flere spørgsmål? Skriv en mail til kontakt@finansfilosoffen.dk

Reklame

Vil du starte crowdlending? Du får 1% i bonus, hvis du tilmelder dig via dette link.
Ny bærbar eller telefon? Køb til halvpris og skån miljøet! Jeg har selv min bærbar og iPhone herfra. Kan varmt anbefales.
Sammenlign 3 forsikringstilbud, og spar 2.700,- i snit.