Det er lidt lang tid siden, jeg beklager. Men jeg har virkelig travlt for tiden.

Jeg er i fuld gang med et superspændende virksomhedsprojekt, som kræver en masse planlægning, koordination, arbejde på stedet og efterarbejde. Derudover har jeg lige været til håndboldstævne i Vejen fra fredag til søndag, og allerede næste weekend skal jeg afsted igen til det uofficielle danmarksmesterskab i Hvidovre med mine søde u12 drenge.

Så der har været, og er stadig, rigelig at se til. Især, når man så også bruger sin fritid på at skrive en ansøgning, søge et forlag der vil udgive min oversættelse af Hej Logik (reklamelink) og har en kæreste, som man vil bruge tid med.

Nu vil jeg dog alligevel bruge lidt tid på bloggen, og der er sket lidt siden sidst.

  • For det første har jeg solgt mine Adidas aktier.
  • For det andet har jeg oprettet en side, hvor du kan hyre mig.
  • For det tredje mødtes jeg med Martin fra p2pinvestering.dk
  • Og til allersidst er jeg nu blevet Mintos-affiliate

Men lad os tage en ting ad gangen.

Alle Adidas-aktier er solgte / Nej til tysk udbytteskat

Sidste onsdag prøvede jeg for første gang at uploade en lidt uformel video på facebook i stedet for at skrive et blogindlæg.

Det fik jeg overraskende meget feedback på i form af likes og kommentarer. Det er faktisk det facebook opslag, der har fået flest visninger og interaktioner nogensinde.

Hvis ikke du har set videon endnu, så kan du finde den her.

finansfilosoffen facebook

Den korte udgave er, at jeg har solgt alle mine Adidas aktier, fordi jeg ikke gider at slås med myndighederne i Danmark og Tyskland.

Da jeg købte aktierne tænkte jeg ikke på dobbelbeskatningen og den tyske udbytteskat. Og da jeg fandt ud af, at man skal slås med både danske og tyske myndigheder for at få den overskydende skat tilbage, har jeg besluttet mig til at sælge aktierne.

Jeg har boet i Tyskland i 22 år, og hvis der er én ting man ikke gider, så er det at slås med de tyske myndigheder. De er utrolig langsomme til at behandle deres sager, de arbejder stadig med brevduer i stedet for email, og halvdelen af det materiale man sender dem, går tabt undervejs.

Så, nej tak.

Hvis du vil læse lidt mere om emnet, er der lidt guf fra Dansk Aktionærforening her.

Du kan nu hyre mig som personlig økonomisk vejleder – så gør det endeligt

Selvom jeg ikke har skrevet et indlæg i sidste uge, har jeg dog brugt mange timer på bloggen alligevel.

Jeg har nemlig oprettet denne skønne side her, hvor du kan booke mig som personlig økonomisk vejleder, hvis du er bosat i Århus. (EDIT: efter succesløs testfase midlertidig sat på pause – men du må gerne kontakte alligevel laughing)

personlig økonomisk vejledning

Det er et pilotprojekt og af denne grund gør jeg det gratis de første 5 gange.

Er du interesseret? Så skal du bare følge ovenstående link. Ellers vil jeg ikke bombadere dig med egen reklame mere.

Møde med Martin fra p2pinvestering.dk

Sidste uges højdepunkt, ud over finalesejren i søndags, var nok mit møde med Martin fra p2pinvestering.dk.

Martin er rigtig dygtig til økonomi og har endda en akademisk baggrund i det.

Det var hyggeligt at mødes med nogen, som også er begejstret for investering. Og udover en god samtale om økonomi og investering, fik vi da også udvekslet en hel del ideer om hvordan vi kan udvide og forbedre vores blogs/hjemmesider.

Måske bliver det endda til et fælles projekt en dag. Hvem ved.

p2pinvestering

p2pinvestering.dk henvender sig dog primært til jer, som allerede har viden om p2p-investering, og som gerne vil holde sig opdateret på relevante nyheder.

Hvis du stadig er helt ny til investering og/eller privatøkonomi, må du hellere nøjes med min blog lidt endnu. 😉

Og ellers er der selvfølgelig også pengepugeren.dk og frinans.dk. Pengepugeren handler generelt om økonomi og måske også lidt iværksætteri, hvor frinans har sit fokus på ‘early retirement.

Nogle spørger mig, om det ikke er dumt, at lave reklame for andre blogs. Men jeg får ikke ondt i røven af det.

Til syvende og sidst handler det for mig om, at du som læser får en god oplevelse af at besøge min blog. Så nej, jeg synes ikke, at det er dumt. Det handler om at hjælpe dig videre.

Jeg er blevet Mintos-affiliate

Til allersidst har jeg taget mig af at blive Mintos-affiliate. Det vil sige, at jeg nu får en lille provision på 5€, hvis jeg får dig til at blive investor hos Mintos ved eksempelvis at bruge denne link (reklamelink).

For dig er det 100% gratis at oprette en Mintos konto. Faktisk får både du og jeg godtskrevet 1% af din gennemsnitlig investerede balance på vores konti. Det sker efter 30 dage. Efter 60 og 90 dage kigger Mintos på din investering igen, og skulle den være vokset, får vi igen et tilsvarende beløb på vores konti.

mintos-logo-640-3

Here is an example of how this works. Daniel refers Sara who starts investing via Mintos marketplace. After 30 days the average invested balance Sara has had over the period is EUR 3,500, so we will credit 1% of EUR 3,500 (or EUR 35) into Daniel’s investor account, and another EUR 35 into Sara’s investor account. After 60 and 90 days we will review the average invested balance again and, if it increases, credit both Daniel’s and Sara’s investor account accordingly.

Lad mig dog prøve at formulere én ting så godt jeg kan:

Jeg selv ser Mintos som meget risikabelt. Mintos reklamerer med høje afkast, og høje afkast har altid tilsvarende høje risici. I Mintos tilfælde er det eksempelvis, at låntagerne ikke betaler deres penge tilbage.

Men Mintos som virksomhed er selv forholdsvis nyt, og ingen kan fortælle os, hvordan de vil klare sig under en økonomisk krise. Derudover kan det være meget svært at gennemskue, hvad man egentlig investerer i, når man investerer via Mintos’ markedsplads.

På plus siden står der derimod, at man nemt kan diversificere blandt forskellige kredittorer med forskellige kreditter og i forskellgie lande. På plus siden står der også, at det er nemt at komme i gang, og at hele processen kan automatiseres via deres ‘auto-invest’.

Jeg selv har indtil videre kun investeret et forholdsvis lille beløb, for at prøve platformen af.

Om du vil bruge Mintos, må du selv bestemme.

Hvis du beslutter dig for det, må du dog gerne støtte bloggen, og dermed mig, ved at bruge det her link (reklamelink).

– Jan